Helene Vigg Grün, der bor på Vestervænget i Bjergby, bruger genbrugsmaterialer og rester til alle sine fantastiske kreationer, som hun præsenterer på en hjemmeside med både blog og netbutik ved navn Det Grønne Hus i Haven.
– Alt, hvad jeg laver, er nøje planlagt og udvalgt. Bæredygtighed er blevet en livsstil for mig. Derfor bruger jeg også udelukkende genbrugsmaterialer og stofrester, når jeg fremstiller mine håndværk, forklarer Helene Vigg Grün.
– Det giver mig kæmpe glæde at kreere ting og sager med mine hænder. Før i tiden var mine yndligssteder forskellige stofforretninger. Men med tiden er jeg blevet meget bevidst om, hvor ekstremt miljøbelastende produktionen af stof og tøj er. Produktionen af tøj står for 10 procent af verdens samlede udledning af CO2, uddyber Helene Vigg Grün.
Nu har den kreative kvinde derfor valgt at dele sin glæde ved at skabe nyt af genbrug med andre og som allerede nævnt oprettet en shop, hvor hendes kreationer kan købes.
Man kan følge hende og handle her hos Det Grønne Hus i Haven.