Muligheden for at kunne lade blikket dvæle ud mod den ubrudte horisontlinje, der skiller Vesterhavet og Vendsyssel høje himmel var en del pakken, da sommerhusejere i Tornby, Skallerup og Krage købte deres ejedomme. Den mulighed har de betalt for. Nogle mere end andre, men uanset hvad så skænkede Byrådet ikke tabet af denne herlighedsværdi en tanke, da det den 16. august hastebehandlede et høringssvar vedrørende havvindmølleparken Hirtshals Syd.
Der var ikke nogen saglig begrundelse for hastebehandlingen for høringsfristen lå 6 uger senere den 7. oktober. Og for at gøre slemt værre var grundlaget for beslutningen var sparsomt. End Ikke en vejledende visualisering var udarbejdet. Hvilket kan undre når man tænker på, hvor stort et aktiv turismen er for kommunen.
Men nu har en gruppe taget sagen i egen hånd. De har fået udarbejdet en visualisering og samlet deres tanker om projektet og Hjørring kommunes fremfærd i et brev til Folketinget. Derudover har de set nærmere på de intentioner der ligger bag Åben dør-ordningen. En central del i ordningen er nemlig, at den skal understøtte markedsudviklingen af VE-udbygningen på havet ved opstilling af små og mindre kystnære projekter. Spørgsmålet er om en kystnær havvindmøllepark på 500MW lever op til dette kriterie.
Her følger den indledende sammenfatning i brevet til Folketinget:
HVOR SMILER FAGERT DEN DANSKE KYST
Åbent brev til Folketinget om kystnære havmøller og det danske kystlandska
Vi skriver dette åbne brev til Folketingets politikere på baggrund af en konkret sag om en mulig kystnær havvindmøllepark ved Hirtshals, som European Energy ønsker at anlægge. Havvindmølleparken vil komme til at ligge meget tæt på kysten (4-9 km fra kysten), og møllerne vil være op til 300 meter høje. European Energy har søgt Energistyrelsen om tilladelse til forundersøgelse gennem Åben dør-ordningen.
Havvindmøller skal selvfølgelig være en del af den grønne omstilling, men vi mener, at de skal længere ud på havet, og vi gør indsigelse mod projektet af følgende grunde:
1. Vi har svært ved at se, hvordan så store vindmøller så tæt på kysten hænger sammen med Danmarks langvarige tradition for naturfredning og kystbevaring og intentionerne i bestemmelserne om strand- og klitfredningslinjen.
2. Vi har svært ved at se, hvordan et projektforslag med så store møller og med en kapacitet på op til 500 MW, altså mere end kapaciteten af Horns Rev 3 fra 2019, kan falde inden for Åben dør-ordningen, som har til formål at understøtte markedsudviklingen af VE-udbygningen på havet ved opstilling af små, kystnære projekter.
3. Mens der i dag findes en definition af kystnær (max 15 km fra kysten), er ”små” og ”mindre” – de to andre centrale ord i Åben dør-ordningen – ikke defineret. Der bør sikres en definition af, hvad ”små” og ”mindre” kystnære havvindmølleprojekter er. I den forbindelse skal vi opfordre Folketinget til at sikre, at hensynet til vores natur- og kulturarv og danskernes fremtidige mulighed for at opleve landets smukke og unikke kystlandskab indgår med mindst lige så stor vægt som økonomiske aspekter, når begreberne defineres. Store havvindmølleprojekter bør flyttes langt ud til havs.
4. Beslutningsprocessen i Hjørring Kommunes byråd har været forceret, og vi har mistanke om, at det skyldes skjulte dagsordner. I forbindelse med høringen om Hirtshals Havn Syd har Hjørring Kommune ikke udnyttet høringsperioden (som slutter 7. oktober) til at undersøge, om der er reel lokal opbakning til projektet – noget der ellers fremhæves som vigtigt i justeringen af Åben dør-ordningen fra 2021.
Læs hele brevet her: Åbent brev til Folketinget
Underskriverne dækker et bredt spektrum personer, der værdsætter den unikke natur mellem Hirtshals og Lønstrup. Der er bl.a. virksomhedsejere, lokale borgere og ikke mindst sommergæster
Jens Peter Toft, sommerhusejer, Tornby Strand/Birkerød
Ellen Strandmose, sommerhusejer, Tornby Strand/Birkerød
Anette Stjerne, salgsdirektør og borger i Hjørring kommune
Per Windahl Jensen, Hotel Hirtshals, Hirtshals
Inger Jensen, designer, Tornby
Niels Kristian Nielsen, formand Hirtshals Fiskeriforening
Inge Fibiger, sommerhusejer, Hirtshals/Støvring
Tore Abildgaard Mogensen, erhvervsdrivende, Hirtshals/Støvring
Helene Ingerslev, formand for Grundejerforeningen Gindrupvej i Hirtshals
Niels Christian Bjørn Jensen, Virksomhedsejer, Hirtshals
Jørgen Norup, chefkonsulent, Tornby/Herning
Kirsten Norup, læge, Tornby/Herning
Lone Norup, læge, Ejby/Tornby
Tine Norup, psykolog, Hvidovre/Tornby
Anne Norup, teamleder SOS børnebyerne, Wien/Tornby
Bernd Zehetner, miljøtilsynsførende, Wien/Tornby
Christine Strandmose Toft, Ph.d., København/Tornby Strand
Susanne Fibiger, Stutteri Hyldsbæk, Tornby
Marie Louise Espersen, butiksejer, Hirtshals
Mads Bruun, Hirtshals Surf og Natur, Hirtshals
Ole Møgelmose, rådgivende ingeniør, Hirtshals
Mette Møgelmose, malermester, Hirtshals
Alex Jensen, virksomhedsejer, direktør og lokal beboer, Hirtshals
Elisabeth Hebo, lokal beboer, Hirtshals
Jørgen Olesen, læge, Tornby/Aarhus
Benedikte Melchior Olesen, lærer, Tornby/Aarhus
Morten N. Morthorst, bestyrelsesformand, Feriecenter Fyrklit
Sara Munch Schachner, formand Tornby Turistforening, Tornby Strand
Britta Munch Jensen, Tornby feriehusudlejning, Tornby strand
Anne Munch Schachner, opvokset ved Tornby Strand, København
Brok og Brok
Folk har ingen rettigheder /ejendomsret til at gøre indsigelser imod disse vindmøller .Spis en tudekiks .. Håber inderligt at beslutningstagere skøjter hen over ignorerer sådant en gang ligegyldigt brok
Der er ikke syltet noget. Folk af denen type har systematisk saboteret enhver nødvendig udvikling, så længe Jeg kan huske.
De er også tydelige på land, hvor man fra kommunal side desperat knapt har kunnet fundet plads til nogæle få stykker eller erstatte de små møller, Vi startede med.
En typisk en er, at alt hevises til havet. Det er så også galt. Hvornåpr helmer man. Skal Vi placere møllerne eller de ekstra sommrhuse på kysten i Grønland eller hvad, for med somerhusene kunne buggerne knapt komme ind med et par mursten under armen eller grave en kælder til i klitten.
I dette indlæg er dte naturligvis også komunensn fejl. Det er desværre sandt; men omvendt har man jo fra en del borgeres side jo netop gjort sit bedste for, at de dårlige love og anvisninger er sparket til hjørne fremfor at rette fejl.
Der er heller ikke tale om skjulte dagsordner. Dr er tale om inkomptente borgere, der ikke kan eller nærmere ike vil sætte sig in i helt elementære mekasnismer og lovbegreber.
Jeg var til at møde på Oceanariet. Adskillige kunne ikke engang finde ud af, at fredsskov ikke er det samme som en totalfredning fx med gravhøje på. Så er man også selv ude om, man føler sig kørt rundt med.
Som Jege hørte det. Jeg hører sommetider, som Jeg vil, så spurgte en mand også om de 4 møllersplacering i en vinkel og sådan det også, hvorfor det netop var 4.
Staklen fik slet ikke noget svar og spurgte derfor ikke igen. Der var helt klart tale om, at dette møde gik ud på at gennemføre de planer, der idag har givet en omfartsvej, der skærer byen af. Der er tale om, man har udvidet havnearealerne og skaber bagvande i Kjul. Der var andre tættere løsninger end den.
Og hvad lander tingene sommetider på. Jo først blev et storforurenende fiskeklækningsanlæg manupuleret, så kommunen først sagde Ja.
Så kom der et andet, som forurended noget mindre; men også her tror man havet sletter alle spor ved at putte resterne ud i et klaplag. Denne problemtik forstår en del slet ikke. Man må gå hårde til sådanne lidt for dygtige folk og deres projekter. Her bør alle gennem processen være samarbejdspartnere.
Man forstå slet ikke, at en virksomhed som vil producere fisk eller strøm altid har flere projekter i skuffen, hvorfor der er tale om det muliges kunst. Der er således intet skjult i, man lægger sine vådeste drømme væk eller i virkeligheden er yderst tilfreds med meget mindre.
Det er så derfor – endnu engang – a Jeg gerne vil have samordnet, så man på kommunelt område har en mere kvalificeret gruppe, der kan lave avancerede projekter omkring miljø og teknik på en mere sober og strømlinet måde.
Det er også lidt for alle inklusive Arne Boelt, man møder så mange, der reelt ikke forstår et klap, når det sommetider har knebet for hamselv.
Og lige en ting mere til de mange, der bla. ser deres paradis og gamle dage forsvinde fra en eller anden balkon.
Hvorfor skal man i dee hele taget søge at samarbejde med folk, hvor 99% aldring vil støtte ens forslag og rent ud sagt selv gør det modsatte udover lovens minimum.
Jeg har så ikke denne angst for turismens betydning. Det ville glæde, hvis disse folk så havde mere øje for, hvordan man kunne skabe plads til flere, der så kunne bibringe området mere fremmed valuta. Men det ser Jeg ikke noget af udover en del små områder er pyntet op med god smag.
Der har lige været en konstatering af, at mange huse står tomme og ikke bør have bopælspligt. Det er da bedre end ingenting; men det grundlæggende ved de usolgte huse og butikker er, at ingen vil købe dem for en krone. Dette gælder de allerfleste, som der burde være modige planer for at blive hjulpet til noget brugbart og helt forfra.
Piv, piv, du får da list at se på. Stop brokkeriet og kom med et konatruktivt alternativ.
Ja, det har Jeg både lige her og til kommunen. Jeg skriver i flæng:
1) Vi i fjernvarmen i Hjørring og Hirtshals kan nedsætte varmeudgifterne med 25% ved at halvdelen af varmen laves a varmepumper på strøm.
Det vil ca kunne gøres med 2 havvindmøller, der endda kan stå på havnen vi P. pladsen.
2) Dernæst er den kunstige gas til skibe stadigt mindst 4 gange så dyr som natur- og gyllegas, hvorfor jeg kun vil have et større prøveanlæg.
Man bør derfor kun give et stykke mere af havnen cementbund. Jeg har her foreslået, at pladsmangel mange adre steder gør, man bygger i højden og evt. kældre og skrevet, at man så også skal finde mindre sand/opfyldning. Dernæst er det mærkeligt, at skibene skal ind i havnen og fylde gas på. Jeg ser det som en bedre mulighed, man har en pipeline et godt stykke ude.
3) Om havvinmøllerne ude: Alle skal bare et stykke mere ud og vil derved genere havneindløbet mindre. Møllerne ved Lønstrup skal også bare længere ud. Jege ønsker begge projekter.
Den store fejl er, Vi helt fra start ikke har erstattet gas ved vindmøller næsten fra de blev rentable som varmeproducenter. Idag ville Vi som mindstemål have nok gas længere fra Norsøen til de, der ikke kan skifte.
Man skal inse, at halvdelen af hele landets energiforsyning og nu også i biler er for ganske mange milliarder, hvor de er billige og rene.
Jamen, så mangler der bare resten, hvilket er de energikilder, Vi bruger idag tilsat solceller gode steder og idag vi kan oplade lidt mere på batterier.
Så jeg giver mig altså ikke ind på at være tryllekunstner. Der er tale om lavthængende frugter, der straks giver overskud især ved lave renter.
Som det ser ud idag, får vi bedre råd til at købe resten. I perioder kan vi eksportere mere, hvis EU fik saneret den nordiske elbørs og strammede grebet om elbørsen.
Fristende at håbe på, man endelig får styr på brint, hvis man i perioder kunne fyre ed det på varmeværkerne ved at stille på brænderne for naturgas; men det er håb. Det kan da godt være det LNG gas kan blive lidt mere rentabelt.
Men Jeg vælger den sikre løsning, der stort set allerede er opfundet og virker.
Der er intet i vejen med varmeværket i Hirtshals(og Hjærring). Deter meget rentabelt af et sådant system at være. Det holder landets gennemsnitspris og er bare overhalet af udviklingen.
Jeg bytter gerne dele af nogle naturting med en langt bedre økonomi og vil gerne have det, man meget bredt kalder skovrejsning. Er disse områder delvist fraholdt beboere, så bør man kunne installere landmøller, så de umuligt kan genere andre.
Er områderne store nok, så kunne man includere selve selve staldene til svinebrug i eller ved dem, da de generer færre.
Der er intet i vejen med varmeværket i Hirtshals(og Hjærring). Deter meget rentabelt af et sådant system at være. Det holder landets gennemsnitspris og er bare overhalet af udviklingen.
Jeg bytter gerne dele af nogle naturting med en langt bedre økonomi og vil gerne have det, man meget bredt kalder skovrejsning. Er disse områder delvist fraholdt beboere, så bør man kunne installere landmøller, så de umuligt kan genere andre.
Er områderne store nok, så kunne man includere selve selve staldene til svinebrug i eller ved dem, da de generer færre.