De mange afslag på Højene Skole skyldes, at børnene inden for skoledistriktet kan rummes af to klasser, hvorfor der ikke bliver oprettet tre, som det ellers har været tilfældet tidligere, skriver TV2 Nord efter flere debatindlæg om samme sag på NordsøPosten.
Det skyldes så igen den politik, som blev vedtaget på området i skoleåret 2014 og 2015, ifølge hvilken optagelsen af elever fra andre distrikter eller kommuner ikke udløser ekstra klasser. Det betyder sammenlagt, at Højene Skole i år har afvist ni børn. Men det har også været et problem på Bagterpskolen, hvor seks har modtaget afslag og på Vrå Skole, hvor fire børn er blevet afvist.
– Vi har en lidt ekstraordinær situation i år, hvor vi i flere distrikter har måtte afvise nogle elever, fordi de søger ind i et distrikt, som de ikke bor i, siger Gry Bruun Nielsen, som er formand for Børne,- Fritids- og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune, til TV2 Nord.
– Vi har ikke nogen politisk besluttet søskendegaranti i Hjørring Kommune. Det gør selvfølgelig, at vi ikke kan garantere, at mindre søskende, som bor udenfor skoledistriktet, kan komme ind, selvom det måske har været tilfældet for de ældre søskende, tilføjer Gry Bruun Nielsen.
– Lige nu er vi nødt til at stå på de retningslinjer, der er besluttet. Det er dem, som vores folk på skolerne udmønter og lever efter i praksis. Når det er sagt, så fylder det politisk, men hvad der konkret kommer til at ske, det kan jeg ikke sige mere om, slutter den radikale udvalgsformand.
Ja, det er den begrundelse, der er givet. Jeg synes personligt den halter ift. at der også er givet afslag til nogen, der ved ansøgning om optagelse har gjort opmærksom på, at de inden skolestart flytter til distriktet (med vedhæftet bevis herfor) og stadig får afslag. Her kan argumentet for at man ikke bor distriktet ikke bruges i min optik. Der er ingen plads til tilflyttere i den årgang på skolen og det når skolen ligger i et område, hvor der en en del byggegrunde til salg og hvor kommunen reklamere for man skal flytte hen. Og så er der ikke plads til tilflytterne på årgangen? Det giver ikke mening. Og jeg mener også, at det er unfair for dem, der gør opmærksom på de rent faktisk til skolestart bor i distriktet, så at blive afvist pga. nuværende bopæl, når man netop vælger at bosætte sig i distriktet for at sikre sig at barnet kan komme på den skole (og hvor man har søskende i forvejen). Jeg er ikke selv vedkommende, blot en af de andre uheldige afviste med 2 søskende på skolen i forvejen og 240 meter på den forkerte side af distriksgrænsen.
Jeg håber det bliver løst politisk inden skolestart.
Vi vil i DF sætte et punkt på dagsorden til det næste Byrådsmøde den 26. marts som starter kl. 18. Punktet er vi vil have frit skolevalg i Hjørring Kommune. “Reglerne om frit skolevalg står i § 36 i folkeskoleloven, og med lov nr. 335 af 18. maj 2005 om mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser blev forældrenes ret til at vælge folkeskole for deres barn udvidet” Forstået sådan det er forældrene der bestemmer hvilken skole de ønsker deres barn skal starte på.
Som politisk leder af borgerlisten
“Vision Hjørring 2050/Demokratisk Forum” under stiftelse ser jeg skolestriden som endnu et eksempel på systemtvang.
Det går ikke.
Vi skal i et skoledistrikt og dermed frit skolevalg.
Det løser de problemer, som forældrene har rejst, og det skaber en moderne struktur på skoleområdet, hvor mennesket kommer før systemet.
I dag er det omvendt.