Det susede ifølge arrangørerne lige rigeligt i skørterne og præstekjolen, da der forleden blev gjort klar til udendørs gudstjeneste ved Hirtshals Fyr.
Heldigvis var det en udfordring, der var blevet taget højde for med en plan B. Alt blev nemlig hurtigt flyttet i læ i i Madpakkehuset. Lige fra alter, kors, musikere, præst og selvfølgelig de henved halvt hundrede fremmødte ved Hirtshals Fyr.
Det blev da også som altid en opløftende gudstjeneste, hvor Ole Dybro både ledte gudstjenesten som præst og sang et par afsluttende sange sammen med kirkesanger Anni Nyeng.
Musikken var traditionen lagt i de bedste musikalske hænder på Lena og Peter Krogh.
Guds storhed ses næppe heller tydeligere end her på kanten til uendeligheden.
Kilde: Hirtshals Sogn.