En af landets mest erfarne og mest brugte vurderings-eksperter og opkøbere af sølv og guld gæster atter Hjørring og Sindal og nu under et nyt navn.
– Efterhånden opkøber vi mere guld end sølv, så derfor har vi skiftet navn og opgraderet fra sølv til guld, og alt genbruges, fortæller Hans Jørgen Skov Larsen, som er Guld-Skovs fulde navn.
Han træffes mandag den 24. januar i Sindal Hallerne klokken 12-13 og derefter hos Guld og Rod på Farøvej i Hjørring fra klokken 14-17. Alle er velkomne.
Guld Skov har i flere end 50 år rejst land og rige rundt med sin lup, vægt og fil for at overtage aflagte smykker, guldtænder og bestik. I dén branche er tillid et nøgleord.
Guld-Skov stoler på folk, og han lever af, at folk stoler på ham.
– Tillid har altid været noget af det vigtigste for mig. Min erfaring er, at når folk kommer for at møde mig, så tænker de sandsynligvis tre ting: “Hvem er han?”, “Bliver jeg snydt?” og “Får jeg mine penge?”. Det handler derfor om at sende gode signaler og skabe tillid.
Der er voksende efterspørgsel på at få vurderet og måske solgt sølv og navnlig guld fra gemmerne.
– Jeg har i mine mange år i branchen ofte erfaret, at mange har sølv og guld liggende, som de måske er trætte af, har arvet og aldrig bruger. Børn og børnebørn interesserer sig i disse tider sjældent for smykkerne, da de jo ikke passer ind i en moderne verden, forklarer Sølv-Skov.
– Vi elsker rodekasser og vi finder næsten altid guldsmykker eller sølv af værdi. Små tynde kæder kan være af guld. Normalt er der for nogle få hundrede og op til nogle tusinde kroner. Og meget sjældent er der ingen ting.
– Jeg husker, at en dame til mig med en bærepose med det, som hun selv vurderede til at være ikke ret meget værd. Jeg vurderede og købte det for 33.000 kroner, og hun blev meget overrasket. Damen var glad, og det var jeg naturligvis også.
Guld-Skov arbejder på mange måder i genbrugsbranchen, for alt det guld og sølv, han opkøber, genbruges. Målet er, at mindst halvdelen skal renoveres og videresælges for dermed at gøre gavn og skabe glæde i andre danske hjem.
Tanken om genbrug og genanvendelse er mere populær end nogensinde, og genbrug er også blevet et stort tema også i forbindelse med guldsmykker.
– Man kan sige, at min branche har fået en ny stortid. For år tilbage blev jeg drillet med, at jeg var skrothandler, og i dag er det lige før, den røde løber bliver lagt ud, når jeg melder min ankomst.
Guldet i guldsmykker er millioner af år gammelt. Det koster en formue at udgrave guld, for der skal rigtig mange ressourcer til. Når guldet endelig når frem til guldsmeden og bliver til smukke smykker, bliver de aldrig smidt væk.
Nogle går i arv i familierne, og rigtig mange smykker bliver solgt til omsmeltning og genbruges til nye smukke smykker.
-Jeg tænker ofte på, at guldet i det guldsmykke, jeg står med i hånden, har millioner af år på bagen. Den samme lille klump guld har en historie, og når det igen bliver smeltet om, giver det nyt liv og en ny historie. Ja, selv en lille klump tandguld er millioner af år gammelt, filosoferer Sølv-Skov.
-Det er nok ikke ret mange, der tænker over, at guld er genbrug og får nyt liv og på ny skaber glæde, når de sælger deres guldsmykker.