I fredags sluttede 2. A fra Hjørring Gymnasium skoleugen af med en kombineret historie- og trivselstime med deltagelse i UNG:DOX Aalborgs fremvisning af ”No Other Land”. Filmen har for nylig vundet en Oscar for bedste dokumentar.
Filmen førte en fyldt biografsal af nordjyske gymnasieelever helt tæt på bosættelsespolitikken på Vestbredden i praksis og de to hovedkarakterer Basel og Yuvals usandsynlige venskab under den Israelske besættelse.
Efterfølgende holdt mellemøstforsker fra Aarhus Universitet, Dina Hessellund Winther, et oplæg, hvor hun dykkede ned i landets komplicerede historie fra Israels oprettelse til situationen i Gaza og på Vestbredden efter 7. oktober 2023.
Foto: STX.