I sidste uge startede mange nye elever på Hjørring Gymnasium. Dermed de unge mennesker lige taget hul på det, der nok bliver de to eller tre bedste år i deres liv.
Selv om der sker mange gode og spændende ting i undervisningen, er ledelse og undervisere godt klar over, at deres tidligere elever nok først og fremmest mindes alt det andet, man får med sig som elev på Hjørring Gymnasium.
Vidste du eksempelvis, at?
- Elevforeningen Thule arrangerer sjove temafester for alle årgange.
- Man kan få sved på panden og have det sjovt til frivillige idrætsaktiviteter efter skoletid.
- Vi altid har festuge i uge 7.
- Elever med interesse for musik kan komme med i Bigbandet eller Kammerklubben.
- Man kan kaste sig ud i kreative projekter til frivillig billedkunst efter skoletid.
- Man kan låne øvelokaler til at spille med sit band.
- Man kan være med til at lave den årlige festforestilling.
- Der afholdes hyggelige fredagscaféer på tværs af årgangene.
- Alle elever får tilbud om at komme med på studieture og ekskursioner.
- Man kan søge om at komme med på rejser til samarbejdsskoler i USA, Spanien, Frankrig, Kina og Tyskland.
- Man kan være med til frivillig dramaundervisning efter skoletid.
- Eleverne kan være med i elevrådet og dermed være med til at præge hverdagen på gymnasiet.
- Vores elevråd i foråret vandt prisen som Danmarks bedste elevråd.
Foto: STX.


