Den 4. august var det 150 år siden, H C Andersen døde 70 år gammel, og i den forbindelse blev han på selve dagen markeret med et arrangement på Herregården Odden, hvor skuespiller Jørgen Bing og pianist Peter Jungersen tog publikum med en på rejse rundt det i Andersenske univers…

Efterspørgslen på netop den aften var så stor, at det blev besluttet at gentage succesen, og det blev det således mandag, hvor Bing og Jungersen fik bragt den store digter til live igen… Når man oplever eventyr, tekster og sange glemmes det helt, at de er blevet til midt i 1800-tallet… ok, selvfølgelig er sproget lidt anderledes end det, der tales på gaden i Hjørring i 2025, men det fylder ikke… det gør glæden over digterens suveræne brug af sproget i teksterne, som aldrig er ligegyldige, og som altid er finurlige overvejelser over temaer, som aldrig bliver helt outdatede…

Jørgen Bing startede aftenen med nogle af de mere kendte fortællinger – Det er ganske vist! og Konen med æggene og bevægede sig ud i – for mig – mere ukendte størrelser som Om årtusinder og Marionetspilleren… den sidste også som et ganske fint xempel på, hvordan Jørgen Bing fx i forbindelse med fejringen af 200-året for Andersens fødsel har fået digteren ind under huden…

Personligt havde jeg fornøjelsen af at få rusket lidt op i de små grå HCA-celler, der har været inaktive i alt for mange år, i forbindelse med en tur til Odense, hvor et af hovedmålene var et besøg på det nye H. C. Andersens Hus… På alle leder og kanter var det en god oplevelse ud over det sædvanlige… huset og omgivelserne og præsentationen af HCs univers samt en genlæsning af første halvdel af Andersens egen fortælling om sit liv…

Bemærkelsesværdigt og forunderligt og eventyrligt, hvordan den mand nåede ud til den halve verden ikke bare ved at rejse og leve, men i den grad gennem sin litteratur…
H. C. Andersens sange lever stadig… således også på Odden den aften, hvor vi med Peter Jungersens hjælp sang Hist, hvor vejen slår en bugt… Jylland mellem tvende have… og I Danmark er jeg født… tak for det…


