Tornby Cup er i fuld gang denne weekend i Femhøje Idrætscenter, hvor U-13 piger fra forskellige klubber i Skandinavien kæmper om vigtige point samt nå det ønskede mål, der gør de står i finalen søndag eftermiddag.
HPRs 10. klasser forestår værtskabet, hvor de løser opgaver ved dommerbord og salg i foyeren i Centret.
21 elever fra 10. klasse på HPR rejser i februar 2024 ned til venskabsskolen, Annegrethe Skolen, i Gambia, hvor de i næsten tre uger skal samarbejde med jævnaldrende omkring FNs verdensmål, og sætte forskellige aktiviteter i gang for skolens 390 afrikanske elever.
Gustav Thomsen er af en af de 21 elever, der rejser til Gambia i 2024. han glæder sig mega meget til at komme til Gambia og opleve skolen, og se hvordan samfundet i et lille fattigt U-land fungerer. Det at rejse i Afrika er ikke et normalt rejsemål, og besøge min penneven og hans familie bliver en kæmpe oplevelse. Jeg tror også, at jeg på turen lærer at blive mere selvstændig og får styrket mine engelskkundskaber hver dag i samtalen med de gambiske pennevenner.
En af forberedelserne til turen har her i september været at gennemgå et træner-/lederkursus, under DGI, således HPR-eleverne er godt rustet til at sætte forskellige aktiviteter i gang på Annegrethe skolen.
10. klasse elevernes overskud til Tornby Cup går til at skabe forskellige idræts- og frikvartersaktiviteter på Annegretheskolen i februar.
Foto: Henrik Frand-Madsen.