Modsat spillerne så deles dommerne op i kategorier i forhold til deres niveau nationalt og eventuelt internationalt ved Dana Cup.
– Og det er denne vigtige opdeling, jeg tager afsæt i når, jeg vælger dommere til A-finalerne, forklarer dommeransvarlig Thorsten Vekens, der sammenligner tilrettelæggelsen af A-finalerne med et puslespil.
– Til Dana Cup har vi en del dommere, der dømmer i den næsthøjeste liga i Tyskland. De er naturligvis på et højt niveau, og der vil også være et par tyske dommere i finalerne, men generelt forsøger vi at gøre finalerne så internationale som muligt ved at vælge dommere fra mange lande, selvfølgelig hvis de har de rette kompetencer.
– Mange af dommerne kommer her år efter år, og da jeg selv er kommet her i omkring 20 år, så kender jeg naturligvis mange af dommerne og ved, hvad de kan. Men jeg er altid ude at kigge på dem i kamp, inden jeg tager den endelige beslutning. Spillerne og klubberne har krav på at få de bedste dommere, når de har kvalificeret sig til at spille en finale på NordEnergi Arena, understreger Thorsten Vekens.
Som dommeransvarlig er han naturligvis meget opmærksom på at placere dygtige kvindelige dommere til flere af finalekampene.
Finaler 2022
Nord Energi Arena åbnede i 1930 og er blevet renoveret en del gange siden. I dag er det et fantastisk stadion med plads til 10.000 tilskuere.
Denne fantastiske arena giver arrangørerne hos Fortuna mulighed for at præsentere Dana Cup finalerne i super omgivelser med faciliteter i topkvalitet og mulighed for at sende live-streaming i god kvalitet til hele verden.
Under Dana Cup bliver alle A-finaler spillet på Nord Energi Arena. Det er en fantastisk oplevelse for alle unge fodboldspillere at få mulighed for at spille på sådan en scene.
Kilde: Dana Cup.