Hård kritik af tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof

Fødevareministeriets kontrol med gødning og Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på mål for kvælstofreduktionerne er mangelfuld og utilstrækkelig. Så hård er kritikken fra statsrevisorerne i en ny beretning.

Den mangelfulde kontrol skaber en risiko for, at overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, lyder kritikken på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen.

I sin beretning skriver Statsrevisorerne, at Landbrugsstyrelsens kontrol med gødning er baseret på landbrugenes egne indberetninger. I perioden fra 2019 til 2022 har Landbrugsstyrelsen i gennemsnit kontrolleret 3,7 procent af landbrugerne, og i 2022 havde 35 procent af de kontrollerede landbrug et overforbrug af kvælstof.

Ringe kontrol med gødning

Ifølge præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, så bør kritikken få store konsekvenser for de igangværende politiske forhandlinger om en ny landbrugsaftale:

– Det er en opsigtsvækkende og sønderlemmende kritik, som Statsrevisorerne nu rejser af tilsynet med landbrugets kvælstofudledning. Det bør i den grad få alarmklokkerne til at ringe på Christiansborg, og det bør få store konsekvenser for de politiske forhandlinger om fremtidens kvælstofindsats, som foregår i disse dage, siger Maria Reumert Gjerding og forsætter:

– Kontrollen med landbrugernes brug af gødning er i dag nærmest ikke eksisterende og kun er baseret på landbrugernes egne indberetninger. Når den så alligevel viser, at hver tredje landbruger har et overforbrug af kvælstof, så bør det stå klart for enhver, at vi står med et kæmpe problem. Det er fuldstændig uholdbart, at kontrollen er så ringe.

Største iltsvind i 22 år

For nylig viste en rapport fra Miljøministeriet, at Danmark er ramt af det værste iltsvind i 22 år. Iltsvindet omfatter et område på størrelse med Sjælland og Fyn. Det er 50 procent større end ved samme tid i 2023.

– Vores fjorde og kystvande er ved at dø af iltsvind flere steder. Danmark er ramt af det største iltsvind i 22 år, og derfor er det åbenlyst, at der nu må sættes hårdt ind for at få nedbragt landbrugets kvælstofforurening. Derfor rammer den her kritik fra Statsrevisorerne også som en bombe ind i de politiske forhandlinger om håndtering af kvælstofforurening, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

– Kritikken viser, at Fødevareministeriet har svigtet markant i forhold til at overvåge, at vores havmiljø ikke lider overlast. Og derfor har regeringen med det nye Trepartsministerium også en historisk chance for at rydde op i det morads, men det kræver, at der er en politisk vilje til at skærpe kontrollen med landbrugets kvælstofindsatser markant i forhold til i dag.

Efterafgrøder bliver ikke sået

I landbrugsaftalen fra 2021 besluttede et politisk flertal, at landbrugets årlige udledning af kvælstof skulle reduceres med 20 procent inden 2027. Det skulle sikres med to frivillige indsatser- henholdsvis målrettede efterafgrøder og såkaldte kollektive kvælstofprojekter. De målrettede efterafgrøder skal reducere udledningen med 3.500 ton kvælstof årligt, og kvælstofprojekterne skal reducere udledningen med 1.500 ton.

Men ifølge Rigsrevisionen, så har Fødevareministeriet slet ikke fulgt op på, om målene for efterafgrøder nås – “selvom ministeriets kontrol hvert år viser, at mere end halvdelen af landbrugerne ikke sår efterafgrøder i det omfang, de skal”.

– Det er dybt kritisabelt, at Fødevareministeriet ikke har et reelt overblik over, hvor meget den frivillige indsats med efterafgrøder virker. Det vi kan se er, at de reelle kvælstofudledninger til vores fjorde og kyster ikke er faldet de senere år, selvom efterafgrøderne teoretisk på papiret burde give en reduktion, men den har bare ikke haft nogen målbar effekt for havmiljøet. Tværtimod kan vi se, at iltsvindet er værre end det har været i mange mange år, og det er dybt bekymrende, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

– Det vil samtidig være fuldstændig uansvarligt, hvis kvælstofkravene til landbruget bliver slækket i forhold til i dag, som vi ved regeringen har forsøgt på. Det vil være den helt forkerte vej at gå, i en situation hvor der i virkeligheden er brug for at styrke indsatsen.

Risiko for at reduktionen overvurderes

Kritikken lyder også på, at ministerierne snyder på vægten, når de skal udregne effekten af de kollektive kvælstofprojekter.

Ministerierne regner nemlig både afsluttede og uafsluttede projekter med i målopfyldelsen, selvom en del af projekterne tager mange år at gennemføre, og nogle ender med slet ikke at blive til noget.

Derfor er det altså en “risiko for, at den opgjorte reduktion af kvælstof er overvurderet”, konstaterer Statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens rapport.

Du kan læse mere om rapporten på Rigsrevisionens hjemmeside.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.