Udskårne græskarhoveder har i sagens natur ikke den store økonomiske værdi på den anden side af et særdeles vellykket arrangement fredag aften med halloween i Hirtshals.
Ikke desto mindre er der mildest talt andre aspekter i det aktuelle hærværk, som natten til lørdag har fundet sted hele vejen ned igennem Nørregade, der må ærgre arrangørerne i Hirtshals Handel & Erhverv.
Græskarhoveder var konsekvent blevet smadret i løbet af natten og trak et spor af smattet svineri hele vejen fra Runddelen ned til Den Grønne Plads. Ligesom et græskarhoved et sted var endt på taget af en parkeret bil i Nørregade.
Vandalerne har tydeligvis hverken forståelse for værdien af andres arbejde endsige det nu langt større projekt med oprydning efter den festlige aften på gader og stræder i Hirtshals.
Forhåbentlig kan HHE, der som nævnt stod for det flotte arrangement, trække på frivillige kræfter i Hirtshals. Ellers hænger hele arbejdet nok på de enkelte butiksejere og HHE.
Heldigvis plejer Hjørring Kommune at være flittige med fejemaskinen også i Hirtshals. Hvorvidt den kan pløje sig igennem mængden af smadrede græskar, må tiden vise.
Ærgerligt er det hovedløse hærværk under alle omstændigheder for de butiksejere og børn, der kunne have haft glæde af græskarhovederne endnu nogle dage.
skete også sidste år
De skulle ha været fjernet Fredag aften.