Der er også i Tversted-Uggerby Pastorat, altså den kirkelige del af lokalsamfundet, masser af uhyggelig hyggelig Halloween-sjov i denne tid, og det skyldes ikke mindst sognepræst Johan Hermann Rump.
Han er ved Gud præst for at tænke kirken anderledes ind i billedet på den indre skærm hos store og små. Det er jo nok derfor, at mange bakker op.
Det fortjener sognepræsten, opbakning, for det er sikkert ikke altid lige nemt at være nytænkende på de hårde kirkebænke. I Tversted-Uggerby Pastorat er det blødt at føle sig som en del af kirken også uden at overrende den. Det handler jo i bund og grund om troen på det hele.
Johan Hermann Rump er – sammen med personale, menighedsråd og andre gode mennesker – en mester til at skabe aktiviteter for store og små. Han fortalte i kirkebladet for september-november tilbage i 2020 om det, han kaldte Tversted-Uggerbys første Halloween – måske Danmarks mest underholdende – året før.
Han skrev også kort om høstgudstjenesterne, hvor man lokalt samles om Guds Ord og spisning for at takke for, at »høsten er i hus«, og at vi også »i dag (er givet) vort daglige brød« og om den kommende Mortens aften – og så det i mellem de to begivenheder:
Midtimellem finder vi Danmarks mest omtalte – men mindst forståede – højtid, så derfor er der grund til at se nærmere tilbage på 2019’s kirkelige nyhed i pastoratet: Halloween (All Hallows’ Eve) – som på dansk altid har heddet »Alle Helgens Aften«.
I hele Europa har man følt, at der var uhyggeligt åbent ned til »Dødsriget« ved denne vintermørke lørdags overgang til Alle Helgens Dag, hvor landets kirker officielt mindes det forgangne års døde med en værdig gudstjeneste på den første søndag i november.
Med vores stigende arbejdsomhed og fornuftsdyrkelse overlod vi de folkelige aften-løjer til amerikanerne, som piftede traditionen op: for eksempel ved at udskifte vores mere simple roelygte med deres mere spektakulære græskarlygte – og ved hele deres sædvanlige sans for at kommercialisere fænomenet gennem adskillige film, som vi europæere ivrigt så og på ny fik interesse for de gamle, kristne skikke.
Alle mennesker har nemlig brug for at samles i fællesskab for at takle Døden, og det er lige, hvad Halloween hjælper os med på galgenhumoristisk vis: »Manden med leen« har gennem hele året tyranniseret os ved at tage vores kære fra os, men Alle Helgens Aften tager vi mod til os og klæder os ud i dødningeagtige kostumer som skeletter, mumier, zombier, vampyrer, Frankensteingengangere eller spøgelser (lygtemænd) – eller måske lidt mindre makabert for de yngste som en sort kat eller flagermus.
Dén aften gør vi nemlig nar af Døden – der findes simpelthen ikke noget mere provokerende og afvæbnede end, når nogen efteraber og klæder sig ud som en, der prøver at skræmme en. Som optakt til det mørke vinterhalvår minder vi os således selv om, at dødsangst ikke skal lamme os fuldstændigt (modsat visse tendenser under corona-krisen).
Halloween er simpelthen en livsfest – vi priser os lykkelige over: at vi også i år slap uden om Dødens “favntag” (som Inger Vigg sagde det). Og har Dødsenglen allerede været forbi ens dør, så minder Alle Helgen os om, at Døden ikke har det sidste ord at skulle have sagt om mennesket – for Jesus (Gud i menneskeskikkelse) har med sin korsfæstelse og opstandelse lovet os, at vi vender hjem til Ham.
Denne tro på menneskets »opstandelse fra de døde« giver os derved styrke til at kaste sig mere frimodigt og virksomt ud i livet frem for forestillingen om, at der blot venter os en tom, meningsløs intethed (en tanke, som på mig virker totalt ulogisk, for der er naturligvis en igangsættende ur-livskraft – kaldet Gud – bag alt det liv, vi ser omkring os).
Alt i alt: Halloween er en gammel, kristen livsfest – og har intet at gøre med dyrkelse af døden, det mørke eller det okkulte, som skikken desværre visse steder i USA synes at have udartet sig til (for nu lige at slå et søm i dén ligkiste!).
Nå, tilbage til Uggerby november 2019. Hele denne tankegang blev gennemspillet på vores færd gennem sognet:
Der var skræmmende og urkomiske udklædninger – ikke bare hos børn, men også hos voksne. (Jeg skal sent glemme Åse Povlsens “trafikuheld” eller Irene Rasmussens “dødvægts-trækvogn”!). Vores gruopvækkende skare gik så fra hus til hus og raslede – og sang!
For mens de fleste Halloween-optog landets over bare kræver godter ind, så havde vi noget at byde på: en ordentlig »slik eller ballade«-sang plus et efterfølgende takkevers ved gevinst eller en klagende smædesang, hvis man gik tomhændet derfra. (Sangene må have gjort indtryk på Morten Horshauge, for han var så venlig at komme ilende efter os med en hel kasse sodavand til børnene, da hans sliklager var tomt!).
På vores rute mødte vi lutter venlige ansigter, og de ivrige børn fik samlet godt med slik ind til aftenens slutfest. I nogle haver blev vi ligefrem budt velkommen af udskårne græskarhoveder og andet Halloween-pynt. (Hér må man sige, at min muntre eks-konfirmand Thor Uggerhøj og familie var gået all in!).
Flere af de besøgte familier sluttede sig til vores flok, men pludselig hidkaldte kirkeklokkerne os. Nu gik turen det sidste stykke hen over Uggerby Kirkegård ind i den mørklagte kirke, hvor selveste Grev Dracula ventede os.
Heldigvis havde blodsugeren ikke appetit på andet end at gå amok på orglet med den mest skræmmende musik: J.S. Bachs Toccata i d-mol. (Tak til vores dygtige organist Rolf Ruggaard). Desværre varede freden ikke længe, for herefter dukkede selveste Døden op for at “høste” folk med sin le. (Bag sminken og Susanne Hingelbergs flotte kostume lignede han dog til forveksling Frank Lund!).
For at vinde tid udfordrede præsten Døden i et spil skak, men hér på jorden kan man jo ikke for evigt vinde over »Den Grumme Mejemand«, så jeg blev slået skakmat og stod derpå foran min skæbnetime… men jeg havde et trick i ærmet, som Døden ikke havde set komme: Forhænget omkring et tre meter højt kors i kirken blev trukket bort og Døden måtte vakle baglæns og konstatere, han havde ikke det sidste ord at sige om mennesket. (Tak til Michael Pedersen / Kreative Vendelboer for at tømre kæmpekorset sammen – og til graver Søren Baggesen for at bakset det hele på plads).
Efter dette dramatiske kirkespil sang Kirkens Børnekor et par smukke Alle Helgen-salmer, og så gik vi ellers alle over i Uggerby Gamle Skole til fælles aftensmad (pizza).
Dén november-dag fik Uggerby Borgerforening og Menighedsråd samlet alle generationer i TverstedUggerby og omegn til herlig underholdning med dyb mening.
Hvor er man heldig at være præst i et område med uforfærdede og festlige mennesker! Jeg glæder mig allerede til næste Halloween.
Mange hilsener fra jeres sognepræst Johan Hermann Rump
Få mere information på Tversted-Pastorat.dk samt Kirkens og Borgerforeningens Facebook-sider. HUSK tilmelding senest torsdag til Halloween 2024:
