Det blæser en halv pelikan er som udtryk angiveligt opstået som et ordspil på pelikan og orkan, men bruges nu lidt i flæng også om blæst fra kuling til storm.
Det aktuelle blæsevejr, som dermed tillige kan siges at ligne lige præcis en halv pelikan, er med vanlig omhu og skarphed blev dokumenteret af fotograf Jens Kranen, der igen har været i Hirtshals.
– Vinden har næsten været konstant, men moder natur kunne meget mere her til morgen. Der var små øjeblikke, hvor solen brød frem og solens lys oplyste bølgerne, når de rullede ind over molen, konstaterer fotografen efter turen.
– Solen blev dog afløst at en ordentlig haglbyge, som drev hen over Hirtshals Havn, men det så nu også meget flot ud. I det fjerne kunne jeg se HG 265 Asbjørn på vej til Skagen.
– Havskum fløj over molen med det resultat, at jeg nok er nødt til at vaske min bil igen, men sådan er det bare, slutter Jens Kranen.
Efter næsten et par timers gennemblæsning kørt han hjem igen. Her er ses et udvalg af hans fotografiske høst i løbet af de to timer.
Foto: Jens Kranen Photography.