På linjen Gastrofabrikken bliver du med garanti dygtigere i et køkken, når du er elev på Halvorsminde Efterskole.
På linjen lærer eleverne om gastronomi, service og værtskab, men udover den teoretiske viden om tilberedning, råvarer og service besøger de også lokale producenter, restauranter og erhvervsskoler.
Forleden var en flok skarpe elever således på besøg hos Hotel Skaga i Hirtshals. Her præsenterede køkkenchefen Mads eleverne for kunsten at lave Torsk a la Nage.
Der blev fileteret fisk, monteret sauce og hygget i det store restaurationskøkken, hvorefter der med velbehag blev smagt på menuen.
Foto: Halvorsminde.