Lørdag ved middagstid blev der åbnet for hanerne med dejlig håndbrygget øl hos Tom Juul Nielsen og Kjell Røberg-Larsen i Bryghuset Lendum Kro.
Det strømmede til med gæster fra nær og fjern til åbningen af bryghuset i den hyggelige gamle kro, hvor mange har været til mange gode fester gennem mange år.
Fest var der også lørdag, hvor de to ejere sammen med friske hjælpere havde travlt med at servere smagsprøver på 13 af husets øl.
Blandt de mange gæster var NordsøPostens udsendte og Lendums nye Min Købmand Dennis Bøgedal Bak, som den 1. februar er klar til at åbne byens købmandsbutik.
Salget af de lokale øl vil foregå fra Café Fisk i Tversted, som åbner om et par uger, og ved arrangementer på Bryghuset Lendum Kro.
Kjell Røberg-Larsen har tidligere brygget øl i ugilt Præstegaard og gør det nu i Bryghuset Lendum Kro, som nordmanden har sammen med Tom Juul Nielsen – også kendt fra Café Fisk i Tversted.




