Af Hanne Drejergaard Kjeldsen
Vejbyvej 406
Løkken
Politikerne i Hjørring Byråd skal i denne uge træffe beslutning om eventuel opstilling af vindmølle- og solcelleområder i kommunen.
Det er et enormt pres at være under. For der er mange bilag at forholde sig til – både tekniske bilag, politiske overvejelser, og indsigelser fra bekymrede borgere. Hvordan kommer man som politiker i en situation, hvor man kan træffe en kvalificeret beslutning.
Det er beslutninger, der lægger beslag på både forstand og følelser, for det berører mange menneskers liv i de lokalsamfund, hvor de tekniske installationer kommer til at dominere. Og det berører jo selvsagt de initiativtagere, som har indsendt ansøgninger, hvad enten de selv bor i nærområdet eller helt andre steder Klimajournalistikken har hidtil haft fokus på hvor mange kwt møller/solceller kan levere og ikke så meget fokus på, hvor mange kwt der faktisk transporteres fra anlæggene og ud til forbrugerne.
Men der bør i den debat også være rum til at tanker om ”… eksistens, kultur og identitet. Kampen …. beskrives bedst ved at inddrage de historiske og identitetsmæssige tråde mellem erhverv og folk.”, sådan siger Politikens nye klimajournalist Lea Wind-Friis.
Jeg kan virkelig godt forstå, hvis politikere er i tvivl om, hvad der på lang sigt vil vise sig at være den rigtige beslutning. Der er et enormt pres, fordi store kapitalinteresser står bag ansøgningerne, hvorimod det er den lille mands økonomi, der kommer til at bøde for en evt. ødelæggelse af landskabet i mange år frem.
Hvis der siges ja til møller, solceller der med sikkerhed vil bringe Børglum Klosters optagelse på UNESCOS tentativliste i fare, så er der ikke mange muligheder for at fortryde. Men hvis byrådet siger nej, så vil de få muligheden igen om fire år for at revurdere situationen. Windbranchen giver ikke op. De vender tilbage om 4 år, når der igen er et ansøgningsvindue.
Verden kan se meget anderledes ud om fire år, og hele debatten om alternativer til den sorte energi kan have vendt sig 180 grader. Jeg foreslog for flere år siden til et debatmøde på Hjørring Bibliotek, hvor også Søren Smalbro, dengang formand for TMU, deltog, at solceller på offentlige byggerier og regler om solceller i bygningsreglementet. Der er muligheder for at producere strøm, som bruges lokalt, der hvor der er mange mennesker.
Hvis du som byrådsmedlem er det mindste i tvivl, bør du stemme nej til møller og solceller, der vil krænke landskabet omkring Børglum Kloster.
Så sandt som sim det er sagt
Enig… Tænkte selv tidligere. Hvor grønt er det at klaske en masse møller/solpaneller op , med en enorm overkapecitet begræns til 10/20% , bare for at være den mest grønne kommune⁇⁇ stemmefiskeri⁇⁇ eller noget andet⁇⁇