Af Hans Dam
Munkebrovej 48
Løkken
Børglum Kloster har udviklet en vision om at blive UNESCO-verdensarv, og tanken virker helt rigtig: Stedet er unikt, og har gennem 1000 år domineret landskabet fra toppen af Børglum Bakke, hvor det repræsenterer vigtige dele af vores fælles historie med afgørende betydning for Vendsyssel, Danmark og hele Nordeuropa.
For Hjørring Kommune og hele Nordjylland har projektet store perspektiver, for erfaringer med andre verdensarvssteder både i Danmark og udenfor landets grænser viser klart, at en UNESCO-udpegning har stor betydning for kendskabet til stedet og for interessen for at besøge det. I yderste konsekvens kan det derfor blive en ny motor for den nordjyske turisme, som kan bygge ovenpå den meget spændende udvikling, klostret har gennemgået de senere år med flere og flere spændende attraktioner af landsdækkende betydning og international klasse.
Desværre truer entreprenante vindmølleudviklere endnu engang klostrets integritet i landskabet, som tidligere har været diskuteret, for der er masser af penge i den grønne omstilling, så derfor vælter forslagene til nye vindmølleplaceringer ud af kapitalfonde og hurtige developere i disse år. Vi har alle sympati for den grønne omstilling og for alternativer til at købe energi af despoter i Rusland og Mellemøsten. Men det skal ske i en god balance, hvor vi ikke ødelægger de kvaliteter og udviklingsmuligheder, vores område har på andre områder.
En vigtig forudsætning for at kunne blive udpeget til UNESCO-verdensarv er, at man viser vilje til at bevare stedet – naturligvis, ellers giver det jo ikke meget mening at bruge tid og penge på det. Her er det ikke mindst vigtigt for et sted som Børglum, at det bevarer de landskabelige kvaliteter, der i dag kendetegner området og klostrets placering i det. Derfor er det absolut no-go at placere kæmpemøller op i klostrets nærområde, og hvis det sker, kan vi efter alt at dømme godt vinke farvel til UNESCO-udpegningen.
Man kan ikke blæse og have mel i munden, så derfor håber jeg meget, at politikerne i Hjørring tænker sig om, og koncentrerer sig om mølleprojekter andre steder i kommunen, hvor de ikke skæmmer landskabet og ødelægger mulighederne for at sætte mere fokus på kulturarven, som vi nu har en unik mulighed for med Børglum Klosters UNESCO-projekt.
Ikke noget for noget: men det 800 år og ikke 1000.
Idag ville ingen få lov til at bygge sådan skrummel et sådan sted. Ironisk nok er der endda også en mølle på egnens højeste punkt.