Nordjylland sidder en nørd, der har set Malmros-filmen ”Kundskabens Træ” mere end 250 gange!
Han kan alle replikkerne, og har i årevis samlet materiale – lige fra premiereanmeldelser og fotografier fra produktionen til undervisningsmaterialer, fun facts og rekvisitter. Blandt andet rummer samlingen de originale lysbilleder med ”udsigten over Manhattan”, der åbner den ikoniske film fra 1981.
– Elin, hvor stammer den her fra? Hvad? Hvor stammer den fra?
– Det er en … jeg har fået af en dreng på skolen.
I november 2004 købte Hans Wendelboe Bøcher domænet www.kundskabenstrae.dk, hvor han skabte sitet, der hurtigt blev anerkendt af både Nordisk Film og Nils Malmros selv som filmens officielle hjemmeside.
Om en måned, den 24. november, har den nordjyske Malmros-connaisseur således drevet hjemmesiden i 20 år, med en skøn kombination af egen barnlig begejstring og et brændende ønske om at dele og formidle filmens univers til nye generationer, til frydefuld gensynsglæde for mange andre!
– Det er jo en film, der genskaber oplevelsen af skolegården, gangene og af klasseværelserne. Man kan ligefrem smage de lugte og høre de lyde, som altid er på en skole, fortæller Hans, der selv er læreruddannet, men i dag arbejder som kulturformidler på Brønderslev Bibliotek.
– ”Kundskabens Træ” tegner billedet af de evige typer, som findes i enhver skoleklasse. Men efterhånden som vi lærer de enkelte personer at kende – Niels Ole, Elin, Mona, Helge og alle de andre – og trænger ind bag facaden, ser vi alvoren og grumheden i en 12-årigs verden; nemlig usikkerheden og mindreværdsfølelserne og den vedvarende kamp for at blive accepteret.
– Vi ser en verden, hvor man køber og sælger venskaber, hvis man kan vinde noget ved det. Og endelig (gen)oplever vi de første forelskelser, hvor pigerne enten er så uopnåelige og fjerne, at de bliver til en drøm, eller så nære, at de bliver besværlige. Jeg elsker den film, griner Hans Wendelboe Bøcher, hvis mor i øvrigt gik i parallelklasse med Nils Malmros på Aarhus Katedralskole.

Det genskabte soundtrack og aldrig før sete fotografier
Båret af en nærmest fanboy-agtig begejstring gennemtrawlede Hans i en årrække danske og udenlandske bibliotekers vinylsamlinger, i jagten på de eksakte jazz-indspilninger, der fylder filmens lydspor. Per Holst Filmproduktion og Nordisk Film havde nemlig i mellemtiden forlist tracklisten. Men også den ligger nu genskabt på hjemmesiden sammen med både lyd- og videoklip.
Og om nogle uger dukker endnu mere guf fra gemmerne op: På lørdag er Hans Wendelboe Bøcher inviteret med til Nils Malmros’ runde fødselsdag i Aarhus, hvor også filmens still fotograf Torben Stroyer deltager.
– Jeg har nok altid vidst, at Torben måtte have 100-vis, måske 1000-vis af gamle fotos fra produktionen, hvoraf kun få har været offentliggjort i aviser og bøger. Men på lørdag tager han mappen med de originale negativer med til festen – og udlåner den til mig – sammen med tilladelse til at gengive dem på hjemmesiden.
Større bliver det næsten ikke, fornemmer man på Hans Wendelboe Bøcher.
– Hey, der sidder en plade på!: ‘Den 21. juli 1952 kravlede vores tre små prinsesser gennem dette Øjetræ, for at undgå Engelsk Syge.’
– Do you speak English?
Fra fan til mere
I 2009 gik en anden drøm i opfyldelse for Hans Wendelboe Bøcher, da Nils Malmros gav ham en statistrolle i den selvstændige fortsættelse – eller pendant – til ”Kundskabens Træ”, filmen ”Kærestesorger”.
– Jeg spiller gaderobemanden. Det kan måske synes som en ubetydelig rolle, men den er afsindig vigtig i stort set alle Nils’ film, påpeger Hans Wendelboe Bøcher.
– Alle Nils’ film handler jo om den besværlige overgang fra at være ubekymret barn til at blive voksen med bevidsthed om verdens og sin egen ondskab og ansvar. Det kommer i etaper. Det er ikke alt, man er klar til fra begyndelsen.

over Manhattan” – som åbner Kundskabens Træ. Læs mere på kundskabenstrae.dk.
– I ”Kundskabens Træ” (1981) holder en af de store 3.g’ere derfor de ”små sårbare sjæle” ude af det dunkle klasselokale, der er omdannet til danseklubben ”Syndens Hule”. Og i ”Skønheden og Udyret” (1983) prøver en dørmand at holde faderen (Jesper Klein) ude af det diskotek, hvor teenagedatteren (Line Arlien-Søborg) fester med vennerne. I ”Kærestesorger” (2009) er det altså mig, der forsøger at holde skansen og sikre, at kun de, der er klar udsættes for det farlige … I øvrigt debuterede også Sofie Linde i ”Kærestesorger”.
– Så kan man jo se, hvor langt vi hver især er kommet, griner Hans Wendelboe Bøcher. – Hun er alle steder. Det er jeg også, men jeg har også holdt fast og vender igen og igen tilbage til rødderne og dér, hvor det begyndte; i ”Kundskabens Træ”.
Bag CMS-systemet for hjemmesiden står Hans’ far, Peter Wendelboe, der er et par år ældre end filmfaderen Nils.
– Man må jo bare erkende, at der stadig er livskraft i dén generation, griner Hans Wendelboe Bøcher, der stadig håber på, at Nils Malmros har en film (eller to) i ærmet.
En kærlig hilsen
www.kundskabenstrae.dk er fuldt ud og alene Hans’ private projekt, og er hverken økonomisk støttet af Nordisk Film eller andre.

– Siderne er min kærlige hilsen til Nils Malmros, alle foran og bag kameraet og alle andre med hang til en af Danmarks mest fantastiske filmperler.
– Og hånden på hjertet: De fleste af os har jo en hang til Malmros. Det er jo ikke alle gamle film, der har så stærk en appel, og taler så friskt til så mange, så mange år efter!
Nils Malmros fejres lørdag og søndag, 5. og 6. oktober, med to udsolgte events i biografen ”Øst for Paradis” i Aarhus, hvor han viser klip og fortæller om alle sine film. Lørdag aften fejrer han fødselsdagen privat. Og får altså også den nye hjemmeside overrakt.