Af Hans Wendelboe Bøcher
Horne
Vi flager i dag og i morgen på Det grønne hjørne fordi det er 1. og 2. juledag.
Julen er en fejring af Kristi fødsel. Datoen er traditionelt fastsat til den 25. december, som derfor er en helligdag.
Og mange steder i verden er det da også først den 25., at julefestlighederne for alvor tager fat. I USA må de artige børn for eksempel vente til den 25. med at åbne gaverne på det, de kalder ‘Boxing Day’.
Nu kunne man jo tro, at årsagen til vores meget konstruktive tilgang til at fejre aftenen før, var af rent praktiske årsager. – Der er jo noget hyggeligt over aftener indendøre i varmen; med julemåltid og stearinlys og et strålende juletræ midt i den mørke stue …
Men forklaringen skal findes et helt andet sted. Faktisk skal årsagen til, at vi i det meste af Europa har for vane at fejre ikke bare julen, men også andre højtider aftenen før selve dagen, findes i de gamle hedenske religioner – herunder asatroen, som vi bekendte os til i Skandinavien. Dengang begyndte helligdagen allerede aftenen inden selve dagen. Og den tradition har overlevet.
Det er derfor vi spiser varme hveder AFTENEN FØR store bededag (forhåbentlig bliver vi ved!) og tænder bål AFTENEN FØR sankthansdag. Og det er derfor nytårsAFTEN falder FØR nytårsdag! – Det giver sprogligt ikke mening, men indholdsmæssigt forklarer det en hel del …
Vi kan i øvrigt også takke de gamle hedenske religioner for, at julen i det hele taget falder i december, og at Jesu fødselsdag, juleaften, ikke falder en dag i april, som nok var en mere korrekt dato; i hvert fald hvis man skal tro de henvisninger til årstiden, der findes i de kanoniserede bibelske skrifter.
Datoen 25. december blev valgt af kirken omkring år 300. Det var den dato romerne fejrede midvinterfest – kaldet Saturnalia. Samtidig ferede mange af de andre hedenske religioner, som herskede i Europa før kristendommen, vintersolhverv på datoer lige omkring dette tidspunkt. (HURRA: Dagen har i Horne den 25. december allerede tiltaget med 1 MINUT – Følg selv med her: Solhverv.
Så ved at lægge datoen lige i nærheden af fejringen af vintersolhverv, fik kristendommen også en fest omkring dette tidspunkt. Det tænkte man, ville gøre det nemmere for de hedenske folkeslag at overgå til kristendommen, og kunne dermed ses som et bevis på, at Jesus Kristus kunne fortrænge de hedenske guder.
Læs endnu mere om julens placerings historie og også om den indbyrdes kamp mellem den 25. december og 6. januar, (hvor vi fejrer Hellig 3 konger), i denne artikel: Sådan blev den 25. december juledag
Uanset placeringen i kalenderen, skal en så vigtig begivenhed naturligvis markeres med en flagdag. – Faktisk hele to af slagsen: både 1. og 2. juledag, altså den 25. og den 26. december, er flagdage, men der er teknisk forskel på de to:
Hvor 1. juledag er såkaldt ‘officiel flagdag’, altså fastsat af Justitsministeriet, er 2. juledag ‘kirkelig flagdag’. Så i følge flagreglementet er 2. juledag den vigtigste, for kirkelige flagdage vinder ved sammenfald ifølge reglementet altid over de officielle nationale, mens personlige, altså fødselsdage, bryllup etc., vinder over alt – bortset fra de tilfælde, hvor fødselsdage i kongehuset falder på langfredag; der flages alligevel på halv stang. Her er det jo ikke blot en enkelt flagstang i villakvarteret, men alle 534 statslige flagstænger over hele landet, det gælder!
I Horne flager vi på Det grønne hjørne på Danmarks officielle flagdage og på kirkens flagdage og ved fællesbegivenheder i byen, såsom konfirmation og byfest etc. Men vi flager ikke for private fejringer af fødselsdage, bryllupper og begravelser etc. – Det kunne have været flot, men så havde vi jo haft flaget oppe hver dag! Så her må man benytte sin egen stang.
– Indtil da kan du dele et billede af dit juletræ hjemme i stuen i tråden herunder; det kunne være sjovt med en hel tråd UDELUKKENDE MED HORNEJULETRÆER.
Må I alle have en glædelig og velsignet jul!
Flaget på Det grønne Hjørne
Vi flager på Det grønne hjørne i Horne på de officielle flagdage og på kirkens flagdage og ved fællesbegivenheder i byen, såsom konfirmation og byfest etc. Vi flager altså ikke for private fejringer af fødselsdage, bryllupper og begravelser etc.
Jeg takker for tilliden, jeg møder som flagmester. Jeg vil bestræbe mig til det yderste for at leve op til den, og sørge for at Dannebrog er på plads fra morgenstunden og nede inden solnedgang. Skulle det glippe, kan jeg kontaktes på 2515 2436 eller mail@hanswendelboe.dk.
Jeg vil samtidig hver gang forsøge at skrive lidt her på facebook om, hvorfor vi flager. Måske andre i byen også har lyst til at hejse Dannebrog og være med til at gøre Horne endnu højere og endnu herligere. God dag!
Og for en ordens skyld: Hvad er det så lige man egentlig må flage med i Danmark? Find svaret i denne lille guide: Hvad må du flage med i baghaven.
Foto: Hans Wndelboe Bøcher.