RETTELSE: Tidligere fremgik at den kommunale garantiprovision for sikkerhedsstillelse kunne være så lav som et engangsbeløb på 0,4%. Dette er forkert. Der er tale om en årlig ydelse, hvilket forværre økonomien i en kommende udvidelse af havnen betydeligt. Desuden skal den årlige garantiprovision være på 0,8%, såfremt havnens betalingsevne “kun” kan vurderes som “tilfredstillende”. Den lavere sats på 0,4% fordrer betalingsevnen kan vurderes som “højeste kvalitet” eller “meget stærk”.
Fredag eftermiddag blev dagsordenen for det kommende møde i økonomiudvalget offentliggjort. Et punkt vedrørende Løkken Varmeværk, som egentlig ikke vedrører planerne om en udvidelse af havnen, er interessant på foruroligende vis.
For punktet viser, hvor høj renten er blevet på lån optaget via kommunekredit.
Ifølge sagsfremstillingen har Kommunekredit beregnet renten på et fastforrentet lån med 10 års løbetid til 3,25 procent mens renten på et fastforrentet lån med 30 års løbetid blev fastsat til 3,24 procent.
Der er naturligvis ingen der med 100% sikkerhed kan forudsige hvor høj/lav renten vil være, når Hirtshals Havn på et tidspunkt ønsker at indhente et tilbud, men hvis den ligger i det leje, som vi ser nu, ser det ikke lyst ud.
Og det bliver værre.
For i følge et EU-direktiv skal kommuner opkræve en såkaldt garantiprovision, hvis de stiller lånegarantier til virksomheder, der opererer i et konkurrenceudsat marked. Og ja, selvom det kan virke besynderligt, så opererer danske havne rent faktisk i indbyrdes konkurrence. Der er ingen vej uden om.
Størrelsen af garantiprovisionen skal fastlægges ud fra, hvor god en kreditvurdering virksomheden vurderes at have. Er den tiptop kan kommunen nøjes med at opkræve en årlig garantiprovision på 0,4%. Er kreditvurderingen helt forfærdelig skal garantiprovisionen være væsentligt højere.
Skal Hirtshals Havn ud på det private lånemarked?
Allerværste er det, hvis det viser sig at Hirtshals Havn, skal ud på det private lånemarked for at finansiere 20% af anlægsudgiften. Det kan meget vel være tilfældet, hvis havneudvidelsen falder ind under EUs-regler om statsstøtte og gør den det kan kommunen kun stille garanti for 80% af anlægsudgiften. Er dette tilfældet bliver udgifterne til renter endnu højere.
EU-kommissionen begrunder reglerne for garantistillelse med, at der skal være en risiko for långiver, da det er den mest effektive måde at få tryktestet økonomien i projekter.
På nuværende tidspunkt er det kun Havnens bestyrelse, der har en fornemmelse af, hvad prisen for en kommende udvidelse vil være. Men der har ved flere lejligheder været talt om et beløb på den forkerte side af en milliard.
Hvis man antager det er rigtigt, vil alene udgiften til renter være omkring 40 millioner om året. Altså et beløb der er 15-30% højere end resultatet af havnens primære drift har været det gennem det seneste årti. Dette forhold er særdeles bekymrende.
Er der risiko for at det går som i Hanstholm?
Ifølge havnelovens §9, stk. 16 skal en kommunal selvstyrehavn nemlig overgå til at være en kommunal havn, når den i 5 på hinanden følgende år har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger. Det var netop det, der skete for Hanstholm havn og som har kostet borgerne i Thisted kommune dyrt.
Spørgsmålet er, om den høje rente gør indtryk på havnens bestyrelse og medlemmerne af byrådet. Indtil videre er der ikke meget, der tyder på det. Udefra set bliver man lidt bekymret for at Ja-hatten er vokset fast.
Man skal ikke sammeligne med taberhavnen Hanstholm.
Derimod skal man sammenligne med sig selv og Hirtshals(og kommunens) udvikling og hvad det koster, at en expansion ikke bliver til noget.
Så Jeg er i den meget moderate ende, hvor forbedringer eller vedligeholdelse ike bliver som skotter i miniskirts.
Derfor er jeg også for at det nuværende havneareal får en langt bedre arealudnyttelse. Som andre steder kan man bygge en etage mere på eller lave en kælder.
Jeg synes stadig Sigurds Espersensvej vej(æret være manden og den ganske familie) er helt unødvendigt og grimt ar, som oveni kobler havnen fra byen.
Grunden er også et anlæg mere at vedligeholde og holde fri for sne. Man kunne have saneret forbi akvariet med rundede hjørner og lydisolering.
Så det er det samme med de møller. Jeg går ind for mange. Det er nædvendige for landets og min økonomi. Men andre har til synelandende råd til fx dyr fjernvarme.
Her hører man igår, at nu er vi på den fordi tyskerne lukker for Akraft. Det er Vi da ikke. Vi får jo indtægter fra Vores vindmøller i stedet.
Så Jeg er da for fx 2 møller mere på havnen til kommens egne varmeværker.
Jeg er da også for en udddybininge af en mindre del af havnen(så færgerne endda har plads til at danse ballet).
På samme måde er Jeg ti en del møller et godt stykke udfor havnen, så insejlingen ikke generes.
Det samme er for det eventuelle projekt ned mod Lønstrup.
Det virkelige skammelige er derfor at man vil invinde land i dyre domme, mens man jo ikke ligefrem gavner turismen ved at lade sommerhuse skylle bort.
Og min holdning gælder i øvrigt alt her. I et område med et vigende befolkningtal og jobs skal man vælge de sikre og moderate løsninger, hvor mere kompakt sparer meget i anlæg, vedligeholdelse og transport.
Mindre kompakt giver fx Åbyen og Horne uden Købvmand. Langt til skoler, der reelt er sammeklasninger, hjemmepleje og madudbringning skal køre mere og længere osv.
Så høj rente på sikre løsninger på mindre antal millioner må være vejen frem.
Tankegangen er måske bedst illustreret i renovationen.
Vi fik dobbelt så mange skraldespande som om vi ved sortering også fik dobbelt så meget affald. Et minimum skulle da være, at Vi gav skraldefolket halv størelse containere at køre med.
En anden løsning var og er da stadig oplagt nemlig 14 dages tømning.
Og dem med mider og orme. Smid mindre mad ud. Pak i de grønne poser.