Ikke færre end 33 friske folk og tre ligeså veloplagte hunde fik sig søndag formiddag med gruppen Happy Feet en dejlig tur i skoven ved Hirtshals.
– Vi er blæst helt bagover af den kæmpe store opbakning med køb af lodder og sponsorgaver. De fleste virksomheder har selv taget kontakt og tilbudt en gave. Fuldstændig fantastisk opbakning både med hensyn til sponsorer og køb af lodder. Der bliver overført 4.450 kroner til Happy Feets konto ved Stafet For Livet, fortæller initiativtager Jette Vinther.
– Vores tidligere rekord på 2.900 kroner blev dermed godt og grundigt slået. Bog & idé i Hirtshals stod for Guld stafetten, hvor vinderen vandt et flot spil til en værdi af 300 kroner, tilføjer Jette Vinther.
Næste tur bliver den 13. april kl. 10, idet stikordene er Den Hellige Kilde, Lilleheden Klitplantage og Kjul Strand.
Mere om turen turen bliver offentliggjort et par uger før i gruppen Gå dig glad på Facekook.
Foto: Privat.