Danske Havne og Danmarks Fiskeriforening var torsdag indbudt til debat om fremtiden på de danske fiskerihavne, hvor der gerne skal være plads til både fiskeri og energiprojekter.
Arrangementet fandt sted på Nr. Vosborg, hvor fokus var på, hvad det kommer til at betyde for fiskeriet, at der skal bruges mere og mere plads til energiprojekter på havnene i forbindelse med, at der skal opføres i tusindvis af vindmøller på havet.
Det klare budskab fra blandt andet Thyborøn Havn er, at der ér og skal være plads til begge dele.
Kilde: Fiskeri Tidende.