Siden 2016 har Eivind Jacobsen forsket på fuld tid i torsk, men med meget begrænset økonomisk støtte. Forskning i fiskeri er ifølge ham matematik med data og viden om fiskeri med henblik på at lave hypoteser.
– Fiskeribiologer er eksperter i at producere data. Men de har dårlige forudsætninger for at lave hypoteser. Derfor er de meget begrænsede i at finde noget nyt. Det ser ikk ud til at bekymre dem, at de tager fejl hvert år, og at deres formel er 60 år gammel, siger Eivind Jacobsen i en telefonsamtale med NordsøPosten.
– Jeg startede ud fra, at fiskeribiologer, ICES og alle statsejede fiskeriforskningsinstitutter bruger samme model, men tager fejl hvert år. Desuden påstår de, at fiskerne ikke ved noget, og at det fiskerne ved, ikke er akademisk viden og derfor ikke kan bruges, tilføjer Eivind Jacobsen.
– Min mening er, at dem som finder flere fisk, end alle Nordatlantens biologer med hjælp af avancerede computerprogrammer og modeller, ikke kan være helt tossede. Desuden går den, der ikke fanger noget, konkurs. Det må derfor antages, at dem, der i dag fisker, er dygtige. Hvorfor skal vi så tro fiskeribiologer, der hvert år tager fejl? Hvorfor skal vi tro fiskerne? Vi siger på samme tid, at fiskerne tømmer havet, og at de ikke ved noget. Men disse tosser har overlevet politikernes og biologerns fælles klapjagt på dem. Derfor er det sandsynligt, at deres viden både er stor og værdifuld, fastslår Eivind Jacobsen.
Eivind Jacobsens egen forskning, som han insisterer på at sætte anførselstegn omkring, hvilket der af respekt for hans store arbejde ikke gøres her, viser altså ifølge ham, at fiskerne har ret og biologerne tager fejl. Men fiskerne og han selv er angiveligt oppe imod stærke kræfter, kan man forstå.
– Hvis man tror nogen, der de sidste 50 år i træk har taget fejl, vil jeg tro, at man må være enten naiv, akademiker eller politiker. Jeg konstaterede i 2016, at fiskeripolitik er bestemt af de to sidstnævnte grupper, som i nogle tilfælde også hører til de første. Derfor brugte jeg tid i starten på at planlægge det sådan, at resultatet af min forskning skal kunne bruges akademisk. Målet er derfor at få fiskeribiologer til at lytte og at forstå, forklarer færingen videre i telefonen.
– Jeg har således brugt oplysninger fra fiskere til at opstille hypoteser og data fra havforkningsinstitutter til at teste hypoteserne. Således bliver mine resultater akademisk funderede. Jeg har fundet data tilbage til omkring år 1650. Jeg får alle data, jeg beder om fra Færøerne. Jeg kommer til at skrive mindst to bøger og gerne flere. En akademisk på engelsk og en på færøsk, som alle kan forstå, understreger Eivind Jacobsen.
Den erfarne færing har desuden aftalt med NordsøPosten, at han vil lave flere korte artikler, da de fleste ikke gider læse en lang af slagsen. I disse artikler vil han gøre rede for nogle af resultaterne i sin forskning, som har følgende fokuspunkter:
- Ices-modellen er meget forkert.
- Fiskeribiologer er årsagen til, at vi fisker mindre.
- Nedgangene i kystregionerne i Nordatlanten skyldes fejl i rådgivning.
- Kvoter kan ikke bruges, men fiskedage er ok og antal skibe er bedst.
- Fisk kan ikke gemmes i havet til næste år.
- ICES justerer empiriske data for at få beregninger at passe.
- Forkert biologisk rådgivning koster færøsk fiskeri 1 milliard årligt.
Der er nok så interessant, ifølge Eivind Jakobsen, ikke meget, der tyder på, at forholdene med hensyn til vilkårene for fiskeriet skulle adskille sig væsentligt mellem Færøerne og Danmark.
Eivind Jacobsen er født i 1968 og har med en uddannelse som fiskeskipper altid boet på Færøerne. Han har desuden gået på handelsskole og et par år på universitet.
Det er udmærket med flere vinkler og især, hvis der er en vis dokumentation.