Sortmundet kutling, amerikansk ribbegople, stillehavsøsters og butblæret sargassotang, opyser Miljøstyrelsen.
Det er eksempler på nye ikke-hjemmehørende arter, som de seneste årtier er dukket op langs kyster og fjorde.
En ny analyse fra Miljøstyrelsen viser, at antallet af uønskede arter er vokset med fra 49 til 93 arter i de seneste 30 år. Det svarer til knap halvanden ny art om året eller tre nye arter hver andet år. Der er dokumenteret i alt 113 ikke-hjemmehørende arter.
”De invasive arter er et problem, fordi de risikerer at udkonkurrere og fortrænge de hjemmehørende arter. Sortmundet kutling, stillehavsøsters og butblæret sargassotang, yngler hurtigt og har få naturlige fjender i forhold til de hjemmehørende arter, de konkurrerer med. I blandt andet Limfjorden,Vadehavet og Smålandsfarvandet er resultatet et stort pres på de oprindelige, hjemmehørende arter. Dermed sættes der gang i en kædereaktion, der lokalt kan sætte det marine økosystem under pres”, siger biolog Martin Søndergaard Jørgensen fra Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsens nationale liste over forekomsten af ikke-hjemmehørende arter i danske havområder viser udviklingen fra 1990 til 2019. Den er resultatet af et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum, NIVA Danmark og NIRAS A/S.
Se de nye arter på danmarkskort
Sølvlaks, stribet klippekrabbe, japansk skeletreje og firepladet rur er alle fundet indenfor de seneste fem år.
Se på denne hjemmeside, hvor arterne er fundet (NB: Artsnavne på latin).
Kortet viser det første og seneste årstal, hvor de ikke-hjemmehørende arter har været observeret og udviklingen i observationer fra år til år for perioden 1990-2019.
Kommer med skibes ballastvand
De ikke-hjemmehørende arter er alle kommet med menneskers hjælp i modsætning til arter, der spreder sig ved egen kraft. De fleste marine, ikke-hjemmehørende arter har enten siddet klæbet til bunden, eller de er spredt med skibenes ballastvand. Fælles for de invasive arter er, at de kan skade de dyr og planter, der findes naturligt i danske havområder.
Store skibe i internationale farvande skal have installeret certificerede og typegodkendte ballastvandbehandlingsanlæg for at sikre en effektiv rensning af ballastvandet for invasive arter, inden vandet tømmes ud. Reglerne trådt i kraft i 2017 og fremgår af FN’s Ballastvandkonvention, der skal mindske indførsel af vandlevende invasive arter
Østamerikansk brakvandskrabbe. Foto: Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, SNM.
DNA afslører ikke-hjemmehørende arter
For første gang har man brugt såkaldt e-DNA til finde de ikke-hjemmehørende arter. Metoden går ud på, at man søger efter rester af DNA i vandprøver og finder ud af, hvilke planter eller dyr, DNA’et stammer fra. I forhold til den tidligere liste fra 2016 er otte ikke-hjemmehørende arter observeret med denne metode.
Listen indeholder også for første gang observationer af ikke-hjemmehørende fisk fra Statens Naturhistoriske Museums Fiskeatlas.
Fundende består desuden af artsregistreringer fra den marine del af det national miljø- og naturovervågningsprogram og observationer beskrevet i den videnskabelige litteratur
Læs mere om havovervågningen i NOVANA
Hård kamp mod invasive arter
Ikke-hjemmehørende arter med en negativ påvirkning på de naturlige arter eller økosystemer betegnes som invasive arter.
Læs mere om invasive arter og hvad der gøres for at bekæmpe dem
Fakta: Hvad er en ikke-hjemmehørende art?
En art er ikke-hjemmehørende, hvis den på anden vis end ved naturlig spredning, har etableret sig i et nyt område, eksempelvis med ballastvand fra skibe, der anløber danske havne. Hvis arten også har en negativ påvirkning på den hjemmehørende biodiversitet betegnes den dertil også som invasiv, og i Danmark er der flere eksempler på invasive arter der har haft stor negativ påvirkning på det marine økosystem, så som: Sortmundet kutling, amerikansk ribbegople og butblæret sargassotang.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Hvad har man tænkt sig. Der er så mange andre arter på land og i luften. Skal de interneres af udlændigestyrelsen og sendes hjem.
Der er jo tale om fuldbyrdede kendsgerninger.
Jeg undrer mig på en forholdsmæssig sober måde over, de stakkels fiskere ikke fanger på dem i stedet.
Noget af det må da ædes. Det kan fange på dem, da disse invasiver jo erstatter andre.
Kan man så ikke æde de skarver og sæler. Her glemmer man hele tiden, at menneskene jo er topdog og derfor er en del af balancen, så man selv kunne høste. Det er indimellem sådan, at menneskene i en række henseender slet ikke er en del af naturen.
Vi er skadedyr.
Folk regner også Danmark som en overdyrket landbrugsklat. Det faktuelle er imidlertid, at vi gennem mange 100 år bør regnes som en del af en Rehion og et Marked, hvor tyskere, englændere og nordmænd ikke har kunnet leve uden os.
Omvendt har Vi så købt en masse ting hos dem.
Derved er Danmark ikke overdyrket. Det er mere, Vi nu bør give en række ukurante arealer tilbage til naturen, da det nu ikke er strengt nødvendigt med de sidste dyre spande korn.
Heri ligger, at Vi atter skal give fiskene lidt mere vand at leve og fx jævnligt lade den fine ny havnefront i Aalborg oversvømme.
Jeg kunne fx godt tænke mig, man gravede en dyb kanal og lidt mere ind til Lund Fjord. Det er samme sag ved myggehullerne bag Øland, Gjøl. Her har man jo allerede smadrede deres mange minkfarve og myrder tusinder af dyr med statsministeren i spidsen.
Her kan man så fange lidt flere signalkrebs, da man noget nær har udryddet ålene.
Det er så noget fiskere af flere kategorier også klassisk glemmer. At fisker man hårdt på de traditionelle arter, så gør man plads til andre.
Det er akkurat det samme for de mange udsætninger i ferskvand af ørred og laks og mishandling af 1000 årige vandmøller. Der var jo masser af andre fisk fær dette hykleri. Af en eller anden grund er de mange andre fisk og dyr ikke ædle.