Jens Kirketerp Jensen er angiveligt overbevist om, at fyringen af ham allerede to dage før jul sidste år er politisk motiveret, skriver Nordjyske Stiftstidende.
– Jeg forstår det stadig ikke. Jeg har overhovedet ingen begrundelse fået for fyringen, siger Jens Kirketerp Jensen til Nordjyske Stiftstidende.
– Jeg fornemmer, at man ønsker en politisk frem for en kommercielt tænkende direktør. Jeg har prioriteret havnens samarbejdspartnere og kunder, som ønsker vækst. Det kræver fokus, tilføjer den fyrede direktør.
Hverken Hjørring Kommune eller Hirtshals Havn har før i dag meldt noget offentligt ud om fyringerne i december af Jens Kirketerp Jensen og Karin Eilers.
Sidstnævnte har været sygemeldt siden opsigelsen.
Læs mere bag betalingsmuren hos kilden her: Direktører fyret i hemmelighed
Link til tidligere artikel