Økonomiudvalget i Hjørring Kommune med borgmester Søren Smalbro for bordenden har nu ikke uden videre villet blåstemple en ansøgning om forhøjelse af eksisterende kommunegaranti for byggekredit fra 25 til 35 mio. kr. til Hirtshals Havn.
I første omgang udskød Økonomiudvalget på et møde den 20. november beslutningen til et ekstraordinært møde fredag den 22. november, idet man udbad sig et bilag med beskrivelse af afholdte udgifter til forberedelsen af havneudvidelsen.
Dette bilag forelå da også til det ekstraordinære Økonomiudvalgsmøde, men ikke desto mindre besluttede lokalpolitikerne, at en udvidelse af byggekreditten skal afvente fremsendelse af en ny ansøgning, hvor alle bilag er behandlet af havnens bestyrelse.
Den nuværende kommunegaranti på 25 mio kr blev dog forlænget til 31. december 2025.
Link til relateret artikel
Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget angående byggekredit til Hirtshals Havn
Artiklen afspejler et kaos, som hverken borgerne i Hirtshals eller resten af kommunen har fortjent.
Havnens bestyrelse har brugt over 27 millioner kroner på et havneudbud, som bestyrelsen fejlagtigt valgte at annullere midt i det hele.
Byrådet blev ikke informeret ordentligt om, hvordan bestyrelsen har tabt millioner af skattekroner.
Derfor har Vendelbo-Listen et konstruktivt løsningsforslag i form af en delvis privatisering af havnen.
1) En delvis privatisering vil skaffe mange millioner i kassen til brug for en hurtig havneudvidelse.
2) En delvis privatisering vil medføre reel havne-ekspertise i havne-bestyrelsen.