Der er noget majestætisk over synet af en havørn, når den med sine enorme vinger svæver højt over landskabet – som en flyvende dør, der glider lydløst gennem luften.
I år er der større chance end nogensinde for at opleve netop dette syn. Med hele 231 unger på vingerne har havørnen slået rekord i Danmark, og det markerer et bemærkelsesværdigt vendepunkt for en art, der for blot 100 år siden var helt uddød her i landet.
Rekordår for Danmarks største rovfugl
Dansk Ornitologisk Forening har gennem deres ’Projekt Ørn’ registreret 186 ynglepar i år – en markant stigning fra de cirka 150 par, der blev talt de foregående år. Det er ikke blot en statistisk sejr, men et symbol på, hvad målrettet naturbeskyttelse kan føre til. Biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening kalder havørnen et lysende eksempel på, at det nytter at handle:
“Fremgangen for havørnene er et resultat af en målrettet indsats både i Danmark og Sverige, efter man for 100 år siden stod med en helt uddød bestand i Danmark, og næsten uddød i Sverige.”
Et lyspunkt i en mørk naturudvikling
Mens havørnen trives, ser det anderledes ud for mange af Danmarks øvrige ynglefugle. Halvdelen af arterne er truede, sårbare eller allerede forsvundet. Moser, våde enge og insektrige overdrev forsvinder, og med dem levestederne for arter som vibe, stær og stor tornskade. Intensive landbrugsmetoder og manglen på gamle træer forværrer situationen yderligere.
En rapport fra Aarhus Universitet, udarbejdet som led i Danmarks afrapportering til EU, tegner et nedslående billede af naturens tilstand. Bo Håkansson understreger, at der er brug for drastiske tiltag:
“Den nye rapport sætter to streger under, at vi skal skynde os at gøre noget drastisk, hvis vi vil vende udviklingen.”
Floke og Sleipner
I Ørnereservatet ved Tversted bliver havørnens storhed ikke kun målt i tal, men også i relationer. Her har ørnen Floke – opkaldt efter en nordisk søfarer – dannet et usædvanligt makkerpar med frieserhesten Sleipner og en falkonerytter. Deres samspil er ikke en forestilling, men en koreografi af tillid og respekt.
Når Floke vælger at lande på den udstrakte arm, mens Sleipner traver roligt videre, opstår der en ro, som rækker ud over det umiddelbare. Det er et øjeblik, hvor natur og menneske mødes – ikke i dominans, men i gensidig forståelse.
Et kald til handling og håb
Havørnens comeback er ikke blot en succesfortælling – det er en påmindelse om, hvad der er muligt, når naturen får plads. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at den kommende biodiversitetslov bliver ambitiøs og skaber mere beskyttet natur, hvor arter kan trives på egne præmisser.
I en tid, hvor biodiversiteten er under pres, står havørnen som et håb. Et bevinget bevis på, at naturen kan genopstå – hvis vi giver den chancen.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.
Foto: Ørnereservatet.
