Teltet ligner en kutter fra Hirtshals. Og indenfor er der en hyggelig scene med sofaer og kaffe på kanden. I hjørnet er der en stor bar med øl, sodavand og snacks. Og publikum var mødt taltstærkt op.
Flere end 150 deltagere sad bænket foran scenen, da den populære, skæve og sjove moderator Anders Lund Madsen, der blandt rigtigt mange andre ting også er kendt for at være gift med en officiel havfrue, åbnede fredagens eftermiddagsdebat om den kommende havplan, der var programsat til fredag fra kl. 17 til 17.45.
I panelet var minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, samt formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend Erik Andersen.
Puplkukum var desuden i hopla, og det var tydeligt, at der var mødt mange op fra henholdsvis fiskeriet og fra Danmarks Naturfredningsforening.
Danmark skal have sin første havplan nogenside, men hvad handler den om, spurgte til at starte med Anders Lund Madsen fiskeriminister Rasmus Prehn.
Rasmus Prehn takkede for invitationen og muligheden for at tale om det vigtige emne.
– Når vi står nede på Husmoderstanden her i Hirtshals og kigger ud over havet, så tænker mange af os, at der nærmest er udueligt meget hav. Men når der skal være plads til både sundt havmiljø og natur, fiskeri, sejlands og nu også en masse vedvarende energi i form af vindmøller, så bliver pladsen pludselig trang. Havet er en begrænset ressourcer, derfor skal vi have en plan for, hvordan vi bruger havet, lød det indledningsvis fra Rasmus Prehn.
– Med havplanen er det første gang, vi planlægger for den samlede anvendelse af havet i Danmark. Der skal være plads til både beskyttelse og benyttelse. Når alle de mange aktiviteter, som vi gerne vil have plads til, kommer op på bordet på en og samme tid, vil det give anledning til mange diskussioner. I regeringens udkast til havplan har vi forsøgt at balancere en række interesser. De er alle centrale, når vi ser på anvendelsen af det samlede havareal, uddybede fiskeriministeren.
– Det drejer sig blandt andet om naturbeskyttelse, vedvarende energi, sejlads og vigtige erhvervsinteresser som eksempelvis fiskeri. Med den ulykkelige krig i Ukraine er der blevet endnu mere brug for at få gang i den grønne omstilling og sikre vores energiuafhængighed. Det får også betydning for havplanen. Regeringen forhandler i de kommende måneder havplanen med Folketingets partier. De to første forhandlingsmøder har allerede været afholdt. Og helt som forventet er der mange meninger om, hvordan havplanen skal se ud, forklarede videre Rasmus Prehn.
Marie Reumert Gjerding fra Naturfredningsforeningen mente, det var godt med en plan for havet, men at det var alt, alt for uambitiøst med så lidt uberørt og beskyttet hav rundt om Danmark.
– Vi er simpelthen nødt til at have streng beskyttelse af langt mere hav. Vi kan se, at vi får flere fisk, rigere planteliv og i det hele taget større biodiversitet, når vi lader havet være mere uberørt, argumenterede præsidenten, der dog understregede, at der stadig skal være plads til fiskerne og til vindmøllerne. Det skal bare planlægges bedre og mere ambitiøst, mente hun.
Fiskeriforeningsformand Svend Erik Andersen gav udtryk for sin bekymring over, at der slet ikke er taget højde for fiskernes interesser.
– Det er vigtig at vi stadig kan fiske, og der er for mange ting for eksempel om de mange vindmøller, vi slet ikke ved nok om endnu. Derfor skal vi have mere viden om påvirkningen af miljøet, og vi skal tænke fiskeriet langt bedre end i planen, som de eksempelvis gør i Norge, argumenterede fiskernes formand.
Muligheden for sameksistens. Altså, at der kan fiskes, selvom der er vindmøller, blev diskuteret indgående. Ligesom muligheden for at tænke de attraktive fiskepladser langt mere ind i planen. Og muligheden for at undersøge vindmøllernes miljøpåvirkning mere blev tillige diskuteret. Ingen ville dog konkludere, at der ikke skal være vindmøller. Der syntes at være bred enighed om mere vedvarende energi og uafhængighed af Putins gas fra Rusland.
Den fra NordsøPosten kendte fisker, biolog og debattør Mikael Borup høstede bifald, da han understregede, at det var et stort problem, at udledningen fra landbrug og spildevandsanlæg slet ikke var tænkt ind i planen.
Rasmus Prehn understrege dog, at den brede landbrugsaftale stiller endog meget slappe krav til landbruget med det såkaldte vandrammedirektiv, samt at udledningen fra spildevandsanlæg udgør en meget, meget lille del, men alligevel skal begrænses mere.
De tre kvarter, der var sat af til debatten, gik hurtigt, og trods uenigheder forblev stemningen god, venlig og hyggelig.