Flere fra den lokale løbeklub var sidste weekend på løbetur gennem tunellen i Aalborg. Og denne weekend blev det til en løbetur igennem Mønsted Kalkminer.
Seks medlemmer var afsted på halvmarathon i de flotte omgivelser, hvor der også var masser af underholdning på ruten og endda gin- og ølsmagning. En løbefest for hele familien.
– Løb er jo mere end bare en løbetur. Det er oplevelser og fællesskab i både ind- og udland. Kom en tur til træning ved Havstrygerne, hvor alle er velkomne, lyder det fra Dorthe Poder, som er formand for Havstrygerne.
I år er der som noget nyt ingen begynderhold. Du bliver derimod tilbudt din helt egen løbementor, alt efter hvilket mål du har med dit løb, tilføjer Dorthe Poder.
Kig forbi Havstrygernes Facebook side eller kontakt formand Dorthe Poder i Messenger på Facebook.