Hvordan påvirker havvindmøller naturen? Det spørgsmål har fiskerne rejst gentagende gange – og nu kommer Aarhus Universitet forhåbentlig til at gøre os klogere på sagen.
Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet har netop etableret Center for Green Transition and Marine Ecology for at imødekomme den rådgivning, der bliver behov for i fremtiden, når antallet af havvindmøller stiger.
I en pressemeddelelse skriver de, at udviklingen i havvind ikke må ske på bekostning af naturen og biodiversiteten, og derfor er der behov for viden om, hvordan den grønne omstilling påvirker de marine økosystemer.
– Med vores nye center samler vi alle vores centrale forskere, rådgivere og projekter i et fælles center, der bidrager med viden om havøkologi og biodiversitet. Vi har de stærkeste kompetencer, når det gælder marin økologi og forståelsen af effekter af offshore-projekter på miljøet, og det er derfor en ekstra gevinst at samle alle kræfter i et fælles center, siger Mikkel Tamstorf, Institutleder ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Kilde: Fiskeri Tidende.
Det synes at være endnu et af de snæversynede komminisorier.
Hvor er de ikke udsender CO2 til den ganske natur, som man nu endda søger at punpe t punpe ned i undergrunden.
Hvor er de dæmper det stadigt mere extreme klima med både bølgehøjdeog kystafgnavining.
Hvor er, at fisk og andre dyr i havet faktisk foretrækker noget at stå ved og under.
HVor er mine penge. Jo, de går til at futte oile og gas af i dyre domme.
Det rigtigt grove er, man sætter vindstrøm på samme stol som hollandske bomtrawlere, sæler og skarver.
Fiskerne som helhed gør ikke et hak for at skaffe og genetablere ny og gamle opvækstområder; men bider kun sig selv og os andre i gumpen.
Så Jeg håber da, at man indser der intet belæg er for vinmøller gør skade men snarere tværtimod.
Så samarbejdet skal herske. Man skal have mere specifikke regler for, hvordan man kan fiske nær dem. Man skal i lighed med andre arbejde på havet have varsler – begge veje – så man giver plads begge veje.
t godt eksempel une være, at der ikke udføres arbejde på møllern, npr sildene kommer – hvis de ellers gør.
Og så er jeg træt at det økofims og bio mig her og der. Det er ligeved Jge også kan kalde min beskedne have økologisk, hvis Jeg maler min trillebør grøn.
Behovet er, som fx ved landbruget, at man skafer en masse mad, hvordet sker på et stadigt renere grundlag.
For mig indebærer det også, at man genearblerer, hvor man har ødelagt uden fanatisme. Vi har fx i høj grad brug for grus, sten, sand og kalk.
Man må så etablere eller genetablere, hvad der har været. måske kan man netop ikke dyrke på det mere; men så må man netop lade naturen råde og i bynære områder lade dem indgå i m2 som en del af bebyggelses procenten, hvor man nogle steder fx kan fjerne noget trafik fra de overbefolkede veje.
Her er det for mange en komplet misforståelse, at byer ikke har eller er natur.
Så fiskere og fx nødvendig strøn ved mndre udledning af CO2 og røg ril havet er sameksistens og ikke overdrevent økofims.