Af Heidi Kromayer
Bådstedhedevej 1,
Vrensted
Løkken
heidikromayer@gmail.co
Min mand og jeg valgte for 13 år siden at slå os ned i en landsby i Vendsyssel, fordi vi ønskede mere ro, åben himmel og nærhed, noget som storbyen ikke kunne give os. Livet i Vrensted har til fulde indfriet vore forventninger – indtil nu!
Hjørring kommunes strategi med åbenhed overfor ansøgninger om solcelle- og vindmølleprojekter, har rystet os i vores grundvold, idet vores dejlige landsby og dens nærområde kan blive fuldstændig indelukket af solcelle- og vindmølleprojekter, såvel vest for os mod Løkken, øst for os med Hjortnæs/ Fristrup-projektet og nord for os med Sdr. Rubjerg/Vejbyprojektet.
Noget af det første, jeg gjorde som tilflytter til Vrensted, var at interessere mig for min bys og egnens fascinerende lokalhistorie, der nu kan ende med i hvert fald een landsbys død, såfremt de ansøgte planer vedtages. Derfor, kære Hjørrings kommunalpolitikere, vil jeg fortælle Jer lidt om min landsby og dens specielle placering i de kulturhistoriske- og kulturlandskabsmæssige omgivelser.
Landsbyen Vrensted ligger i det nordvestlige hjørne af Vendsyssel, 4km fra Vesterhavet og kystbyen Løkken, i et istidens kulturlandskab af bakkeøer, dale og vidder, uspoleret i tusinder af år. Det er præget af vindens brølen, sandets fygen og ”havets sang”, der altid kan høres som en tone, blid eller voldsom, efter årstidernes skiftende forløb.
En kilometer mod nord rejser sig en bakkeø med det middelalderlige Børglum Kloster på toppen og bag klosteret længere mod nord og helt ude ved havet, ser man en vældig sandmile på en høj klint, Rubjerg Knude, med et fyrtårn og i samme retning ses en bakkeø med Vennebjerg kirke. Syd for Vrensted ligger endnu en bakkeø, med Thise by, den gamle middelalderkirke og helligkilden. Hvad enten man i dag kommer kørende mod Vrensted fra købstæderne Hjørring og Brønderslev eller fra stationsbyen Vrå, har man fra disse bakkeøer et 360 graders udsyn over det omliggende landskabs marker, enge og kær og over en kyststrækning med klitter langs det uendelige Vesterhav.
Vrensted er en såkaldt ”Forteby”, en landsbytype fra middelalderen, hvor gårde og huse i dag endnu ligger i en kreds omkring et åbent fællesareal, hvor dyrene dengang blev drevet ind og samlet om aftenen, så bønder og fæstere kunne hente deres dyr. Den slags landsbyer findes der i dag kun meget få af. På forten var der et gadekær, hvor dyrene blev vandet, og gadekæret fungerede samtidig som branddam. I dag er flere gårdbygninger stadig samlet omkring landsbymidten, gadekæret og den gamle fredede landsbygade.
Den Jyske Hærvej og en af middelalderens Kloster-og- Pilgrimsruter mødes i Vrensted og går forbi Sct. Thøgers Kirke i landsbyen og op over Børglum Bakke. Ved kirken ligger Sct. Thøgers helligkilde, som var et middelalderligt valfartsted. Det har betydet, at Vrensteds 1100tals kirke er bygget meget større end de omliggende sognes middelalderkirker og er rigere udsmykket. Kirkens tårn med de røde striber var tidligere brugt som sømærke for de skibe, der sejlede op langs kysten for at handle i de små kystbyer eller runde Skagens gren.
Vrensteds beboere har altid været meget bevidste om deres by og den natur og kultur, som omgiver dem og som de levede – og stadig lever af – slægtsbevidste og interesserede i deres landsbys liv, de gamle bevaringsværdige huse i byen, Wren’nikerne, dens indbyggere, og byens fælles fremtid. Derfor var det også naturligt i 2014 at fejre Ane Maries Hus 100års fødselsdag med et særligt jubilæumsskrift og året efter i 2015, ansøgte Foreningssamvirket i Vrensted Hjørring kommune om at få gjort ”Ane Maries Hus” bevaringsværdig. I dag er det ejet af landsbyen i fællesskab og nu ved at blive nænsomt restaureret til fremtidig funktion som historisk- og kulturelt samlingssted for turister og byens borgere.
Her i Vrensted er vi bevidste om, at vores by er en levende landsby, en by i udvikling med købmand og lægehus og et rigt foreningsliv i ”Byens Hus”. Vi er bevidste om, at vi er omgivet af en utrolig stærk natur, hvis farver og lys til alle tider har inspireret malere og digtere. Her, tæt på havet, jorden og himlen, overvældes vi hvert år af naturens farver, himlens lys og ikke mindst de fantastiske solnedgange over en fjern, sigtbar horisont. Her har vi netop den ro, vi har brug for, for at føle os i balance, så vi om vinteren igen kan stå fast i blæsten på den brune jord. Det er her, vi bor i Vrensted mellem himmel, bakker og hav.
Det er her, vi føler os hjemme. Det er her, vi er sat i verden for at passe på kulturlandskabet så længe, vi overhovedet kan.
Derfor er I, kære kommunalpolitikere, nødt til at tænke Jer grundigt om og sige nej til projekterne om de 3 ansøgte solcelle- og vindmølleparker i vores nærområde. Hvis ikke, så frygter jeg, at vi og kommende generationer vil miste muligheden for at opleve dette landskabs kulturelle perler.
Vi frygter at miste de tusinder af turister, der årligt besøger vores enestående nærmiljø, netop fordi der her findes de vidder og kystområder, det lys, den horisont og det hav, der ikke findes så mange andre steder, og som forsvinder, når jorden dækkes af mørke glasplader og høje industrianlæg og når generatorers summen kommer til at overdøve ”havets sang”.
Så godt skrevet og så sandt som det er sagt. Vi er mange her som håber at politikerne i byrådet vil være om vores/ deres kulturarv.
For hver gang der sættes en ny mølle eller solcellefarm op stiger prisen på strøm hvorfor mon ? Skulle vi ikke begynde at pille ned i stedet da der ingen møller var overalt kunne vi have råd til at tænde lyset på WC og det var ikke nødvendigt at gå med pandelampe i sit hjem .Samtidig er der indtil nu kun en politiker fra NB der har påvist PFAS og bly i de såkaldte grønne solceller men det hopper og danser alle andre åbenbart på i byrådene ,har man fundet ud af hvad man vil gøre med alle de snart udbrændte solceller ,eller skal de også graves ned i god dansk muld . .
Rent vrøvl.
Der er heller ikke noget mærkeligt i, at kun folk fra NB kan dette problem.Håber Du nogen af os vil dø af grin eller hvad♿
Jeg er ikke expert, men solceller findes i store ensartede mængder. Derfor bør de også være gode at genanvende på.
Producenten sørger for, der er penge til det. Et måltid mad ikke jo heller ikke færdigt før der er vasket op og sat på plads.
Det er nærmest en nedvurdering af hvordan vi andre bor. De flere 1000 er alle unikke og blev permante i 12-13 tallet.
Det bero to total uvidenhed, at Vrenststeds forte er så unik. Det var standard på landets gode og bedre jorde. Kan kunne nå ud og hjem så yderste marker, så man kunne få mad på jorden.
Den kunne man ikke på de sandede jorde. Der skulle mere til. Der blev for langt . Derfor er der lange bebyggelser måske i form af et Y eller spredte klatter af huse.
Det er derimod rigtigt, at der ikke er mange fæ-gyder tílbage. Det er små stier, hvor ens dyr akkurat kan passere. Man jo ikke dyr i midten a dyrene, Typisk har man bebygget forten helt eller delvist og inddraget dem.
VEJBY er en typisk Forteby. Det har gårdene i en kreds og i den en kirke. Den har et gadekær og endda en markeret kilde.
Jeg var forste gang i Vrensted, da man ville nedlægge skolen. Udvilingen har givet sådanne tidligere stationsbyer en hård medfart. En sjov ting, er I stadig har jernbane bro til Instrup.
Nu er det sådan at man ejer sin grund.
Men ikke udsigten .
Og dermed må man acceptere forandringer i omgivende områder
Modsat hvis man ikke kan acceptere dette,kan man jo blot opkøbe
områderne
Og dermed status Quo ..
Ejerene har råderet over deres områder .
Mange ser sig foranlediget til at lave en helvedes ballade.
Med håb om økonomisk kompensation
Der er kun en ting at sige: Husk det, når du stemmer til næste kommunalvalg.