Regeringen og et stort flertal i Folketinget har besluttet at øge biogasproduktionen. Det sker som led i bestræbelserne på at mindske Danmarks afhængighed af russisk gas.
Omkostningerne beløber sig til 126 mio. i årene 2022-2023 og finansieres ved at tage penge fra Erhvervspuljen, der har til formål at mindske energiforbruget og klimabelastningen i industrien.
Den beslutning ærgrer Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør i SYNERGI, der er stiftet af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX.
”Det er helt forkert at finansiere aftalen med midler, der skulle være gået til energieffektiviseringer. Det underminerer den helt nødvendige grønne omstilling af industrien, som regeringen kalkulerer med skal levere mere end halvdelen af vores energispareforpligtelse i EU. Netop i disse tider, hvor vi har så stort et behov for at sænke vores energiforbrug for at frigøre os fra den russiske gas og mindske energiregningen, er det et helt forkert signal at sende,” siger Katrine Bjerre M. Eriksen.
Erhvervspuljen er udset til at være det stærkeste redskab i arbejdet med at mindske energispildet i Danmark. Regeringen har tidligere vurderet, at den har indgået aftaler, der i 2030 sænker Danmarks energiforbrug 27 pct. mere, end man er forpligtet til efter de gældende EU-regler. Mere end halvdelen (191,5 PJ ud af 346,3 PJ) af besparelserne skyldes Erhvervspuljen.
Det viser sig dog, at Erhvervspuljen i 2021 kun leverede en effekt på 5,3 PJ mod en forventet besparelse på 13,52 PJ. Dvs. 39 % af den forventede effekt for året. Derfor er det ekstra opsigtsvækkende, at regeringen og aftalepartierne nu vælger at skabe mere usikkerhed om den vigtige pulje.
”Der har med rette været store forventninger til klimapotentialerne ved at mindske energispildet i industrien. Virksomhederne vil virkelig gerne bidrage til den grønne omstilling – desværre er tilskudspuljen skruet så tungt og bureaukratisk sammen, at det simpelthen ikke har givet mening for særlig mange virksomheder at søge midler fra puljen. Det er det, man bør gøre noget ved – ikke underminere puljen ved at tage midler fra den,” mener Katrine Bjerre M. Eriksen.
Hun er desuden bekymret for, om Danmarks energispareforpligtelse over for EU er i fare for ikke at blive opfyldt. Både som følge af Erhvervspuljens bureaukratiske struktur og de reducerede midler, men også fordi EU’s krav med al sandsynlighed bliver hævet fra de gældende 0,8 pct. til mellem 1,5 pct og 2 pct, når EU’s ”Fit for 55”-klimapakke bliver forhandlet på plads.
”Lad os nu slippe tøjlerne og lette de massive dokumentationskrav i Erhvervspuljen, så de grønne energispareprojekter for alvor kan komme i gang i Produktionsdanmark. Det er jo netop grøn omstilling i virksomhederne, som Det Internationale Energiagentur fremhæver som en af nøglerne til at blive fri for import af russiske gas,” siger Katrine Bjerre M. Eriksen.
Tidligere på ugen viste nye tal fra Energistyrelsen, at Danmarks faktiske energiforbrug sidste år steg med 4,8 pct., bl.a. båret af en stor stigning i kulforbruget på 39,0 pct.