Henriette Andrea Søttrup har sagt sin stilling som bureauleder op til udgangen af denne måned.
– Efter 8,5 år på Hirtshals Turistbureau har jeg valgt at sige mit job op og lade døren til nye udfordringer stå åben, fortæller den afgående bureauleder.
– Min tid på turistbureauet har været spændende, lærerig og budt på mange gode oplevelser, ikke mindst på grund af gode samarbejdspartnere, tiløjer Henriette Andrea Søttrup.
– Jeg vil gerne takke for godt samarbejde og god sparring. Og så håber jeg, at vi ses ude i vores skønne turistland, slutter den endnu en stund fungerende bureauleder.
Bestyrelsen for Hirtshals Turistforening takker hende for et langt og godt samarbejde og ønsker held og lykke fremover.
Pr. 1. november vil Laila Zielke i en overgangsperiode, indtil en ny leder er fundet, være arbejdende bestyrelsesformand på Hirtshals Turistbureau.
Laila Zielke vil være til stede på bureauet tirsdage og torsdage og kan desuden kontaktes på telefon 41937740.