Hirtshals Husmoderforening får besøg af pensioneret præst Henrik Oest fra Århus, som er født i 1956.
Henrik Oest er en erfaren foredragsholder med mere end 600 foredrag, har medvirket i flere tv-serier, bl.a. DR´ tv-serie ”Alle os under himlen”, der blev brugt under konfirmationsforberedelse og TV2’ ”Hjertebørn” om livet på børneintensiv afdeling på Skejby Sygehus. Han har endvidere medvirket i flere TV2 Østjylland – bl.a. om Elvis Presley, som han er stor fan af.
Foredraget, som Hirtshals Husmoderforening har valgt, handler om, at årene går hurtigt, og det føles med alderen, at det går hurtigere og hurtigere. Man halter ligesom bagefter tiden og bruger den måske ikke altid på den bedste måde. Alle hader at spilde tiden og elsker at spare tid, selvom man ikke kan sætte den sparede tid i banken for at bruge den senere hen.
Det foregår tirsdag den 22. april kl. 19 på Nordsøen Oceanarium.
Pris for medlemmer er 100 kr. Ikke medlemmer 150 kr. (Incl kaffe og kage)
Alle er velkommen.