Henrik Taagaard (S): Hjørring Kommune bør have en Plastik Strategi

Af Henrik Taagaard

Kandidat til Hjørring Byråd
Socialdemokratiet 
Nr. 4 på liste A

På en dag, hvor der blot er 40 dage til kommunalvalget, vil jeg fremlægge et stort ønske jeg har, om et materiale jeg har skrevet om før: PLASTIK.

Skrevet med stor inspiration fra organisationen, Plastic Change.

Jeg mener vi bør udvikle en Plastik Strategi i Hjørring Kommune og jeg vil arbejde på at finde opbakning til denne strategi på tværs af byrådet, hvis jeg bliver valgt.

Hvorfor skal vi tage ansvar og lave en Plastik Strategi? Det skal vi af følgende årsager:

• Den globale plastikproduktion er siden 1950’erne steget fra 15 mio. ton årligt til ca. 460 mio. ton årligt i 2019. Det forventes, at plastikproduktionen bliver yderligere tredoblet frem mod 2050.
• Cirka halvdelen af den enorme plastikproduktion går til engangsprodukter og emballager. Produkter, som bruges i ultrakort tid, før de bliver til affald, men som til gengæld er svære at genanvende, og kan være skadelige, når de ender som affald i naturen og miljøet.
• Plastik er med til at opretholde efterspørgslen på olie og gas og bidrager mærkbart til klimaforandringerne.
• Hvert år ender millioner af tons plastik i naturen og havet, hvor det udgør en alvorlig trussel for dyrelivet og økosystemerne. Både til lands og til vands kan dyr nemt forveksle plastik med føde, hvilket kan føre til kvælning eller skade på deres fordøjelsessystemer.
• Mikroplastik har fundet vej til menneskers kroppe og er dokumenteret i bl.a. lunger, hjerte, moderkage og tarme. Vi indtager mikro- og nanoplastik gennem vores mad, drikkevand, via huden og ved indånding.
• Der er ikke styr på kemien i plastik. Der bruges mere end 16.000 forskellige kemikalier i plastik, og mindre end 6% af disse er reguleret af lovgivning.

Hvad gør vi?

En plastik strategi skal passe til vores kommune, hvad vi ser der kan gøres med det samme og på længere sigt og hvad der kan dannes et flertal omkring. Inspireret af Plastic Change, kan den f.eks. indeholde følgende punkter:

Skær ned og på sigt afskaf engangsservice

Det gavner både klima, miljø og natur, når engangsservice som kopper, bestik og tallerkener skiftes ud med service, der kan vaskes og bruges mange gange. Derfor kan kommunerne gå foran med den grønne omstilling ved at droppe engangsservice og (gen)indføre helt almindelig service af porcelæn, stål, glas og lignende, som kan vaskes og bruges mange gange.

Beskyt børn mod skadelig kemi i daginstitutionen.

Skadelig kemi fra plastikprodukter er et alvorligt problem, og kommunerne kan bidrage med at reducere eksponeringen for de skadelige stoffer. Et godt sted at starte er at udfase service af melaminplastik, som er udbredt i mange daginstitutioner. Melaminplastik indeholder nemlig uønsket kemi, der kan migrere til mad og drikke, særligt når det kommer i kontakt med varme.

Flere vandposter

At købe vand på plastikflasker er udbredt i Danmark på trods af, at vi har postevand i god kvalitet. Det er ærgerligt, for i Danmark har vi et alt for højt ressourceforbrug og er det land i hele EU, som producerer allermest affald per indbygger.
Kommunerne kan være med til at nedbringe forbruget af købe-vand på flaske. ved at opsætte vandposter, der gør det nemt at fylde den medbragte drikkedunk. I tillæg kan der udvikles en app, hvor vandposterne er kortlagt, så det er nemt at finde den nærmeste, når man er på farten.

Events med genbrugskrus

Engangsservice belaster klimaet, miljøet og naturen langt mere end service, der kan vaskes og bruges mange gange.
Kommunerne kan nedbringe forbruget af engangsservice ved at lade det indgå i kravene til både interne og eksterne arrangører, der afholder arrangementer på kommunens område, at der skal serveres drikke og/eller mad i vaskbar service.

Fælles fyrværkeriaffyring

Nytårsfyrværkeri er lig med store mængder affald, der i dagene omkring nytår bliver skudt op i luften og drysset ud over gader og stræder, herunder i naturen og grønne områder. Det er problematisk, for fyrværkeri er fyldt med tungmetaller og skadelig kemi, der udvaskes til vores miljø og natur. Derudover, forårsager privat nytårsfyrværkeri, hvert år mange personskader, store som små og kræver at rigtig mange i vores beredskab, er nødsaget til at skulle arbejde nytårsaften, i stedet for at være hjemme ved familien.

Derfor bør mængden af fyrværkeri begrænses og affyringerne kontrolleres. Dette kan kommunerne gøre ved at afholde fælles kommunale fyrværkeriaffyringer på afgrænsede steder, hvor der tages hensyn til både dyr og natur, og hvor det foregår under kontrollerede forhold, hvor man er sikker på der kan ryddes op igen. Det vil forhåbentlig gøre, at nogle vil droppe deres eget indkøb og affyring af fyrværkeri.