Regeringen ønsker at genindføre krav om coronapas på en række udvalgte lokaliteter, herunder indendørs serveringssteder og natklubber.
Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag aften.
Der er lagt op til ændringer for tidligere smittede, så coronapasset fremover kun vil være gyldigt seks måneder efter den positive prøve. Det har hidtil været 12 måneder.
Derudover er der lagt op til, at kun børn under 15 år vil være fritaget for at skulle fremvise coronapas. Det var tidligere 16 år.
Nedenfor kan du få et overblik over, hvor regeringen vil indføre coronapas.
Uanset antal personer
- Indendørs serveringssteder (take away og varmestuer undtaget)
- Natklubber og diskoteker
- Partybusser med videre (ved servering af alkohol)
- Besøgende på botilbud, plejecentre og sygehuse (nære pårørende undtaget)
- Besøgende i fængsler og arresthuse
Ved over 200 personer indendørs eller 2000 udendørs
- Koncerter og forestillinger
- Biografen eller lignende storskærmsarrangementer
- Betalende tilskuere ved idræt
- Større menighedsarrangementer
- Museer, kunsthaller og lignende
- Gudstjenester og religiøse handlinger (for eksempel dåb, vielser og begravelser)
- Folkeoplysning, herunder aftenskoler med videre
- Zoologiske haver og akvarier
- Bade- og legelande, svømmehaller
- Forlystelsesparker, spillehaller og kasinoer
- Konferencer, foredrag, messer og dyreskuer
Kræver at corona er samfundskritisk
For at krav om coronapas kan blive genindført, skal coronavirus karakteriseres som en samfundskritisk sygdom.
Det ønsker regeringen, at det bliver på baggrund af en anbefaling fra Epidemikommissionen.
For at gøre virussen samfundskritisk igen kræver det, at der ikke er et flertal imod forslaget i Epidemiudvalget. Det er endnu uklart, om det er tilfældet.
Indtil videre tyder det dog på, at flere partier, herunder SF, de radikale, Enhedslisten og de konservative er positivt stemt.
Kilde: TV2 Nord.
Narrativet længe leve