Tversted har fået en mobil pølsevogn, som for alvor blev testet lørdag ved rundkørslen i forbindelse med byens store loppemarked.
Det er Poul Erik Skov og frue, der gerne stiller op med ”Old School BIKER Hot Dogs” pølsevognen, som er af den herlige gamle type, der trækkes rundt med fristelserne fra Steff Houlberg.
Nordsøpostens udsendte testede – og betalte selv – en stegt Hot Dogs med det hele, og vi er meget tilfredse. Flot anrettet med de go’e pølser i godt brød med det helt rigtige tilbehør – og så en bette cocio som sidevogn tilført hyggelig snak.
Vi læner os op ad producentens vise ord:
Hos Steff Houlberg handler det om at lade sig friste, og få det hele med. Smagen kommer før alt andet, og vi går ikke op i at tælle kalorier. Vi går all in på det lækre. Restriktioner og sundhedsfanatisme lader vi andre om. Det er nydelse, det er sjovt, og det er lækkert selskab. Vi hylder livet, det gode selskab og uhøjtidelig mad. Vi lader os ikke nøje, men tager livet i store bidder – med det hele!
”Old School BIKER Hot Dogs” er kun åben ved særlige lejligheder og kan også bestilles til fest, når gæsterne skal have en ekstra oplevelse med Hot Dog’s a’ libitium.
Tilbuddet gælder kun i Tversted området, fordi det er en såkaldt ” københavner pølsevogn” som bliver trukket af en lille motor foran, så kørsels radius er stærkt begrænset. Du kan forhøre dig ved at sende en sms til 4036 1410.
Kan du i øvrigt din pølsevogns-slang? Du kan blive klogere og deltage i konkurrencen hos Steff Houlberg
Det er altid hyggeligt at besøge pølsevognen i Tversted.