I Hjørring, på Grønnevold 1, finder vi Hermans Hule – et populært indendørs legeland, der tilbyder et hav af sjove aktiviteter for børn i alderen 0-15 år.
Med faciliteter som trampoliner, rutsjebaner, boldbassiner og meget andet, er der noget for enhver smag, hvilket gør det til et attraktivt sted for familier i lokalområdet.
For at sikre en fortsat høj standard og dække stigende driftsomkostninger har Hermans Hule annonceret en mindre prisstigning på medlemskaber gældende fra 1. februar 2025. De nye priser er som følger:
- 1 barn: Stiger med 8 kroner til 98 kroner pr. måned.
- 2 børn: Stiger med 18 kroner til 158 kroner pr. måned.
- 3 børn: Stiger med 33 kroner til 198 kroner pr. måned.
Et medlem af Hermans Hule deler deres oplevelse:
“Vi har selv medlemskab til Hermans Hule i Hjørring og det vil vi selvfølgelig fortsætte med. Det har vi blandt andet fordi, det er et fedt legeland. Børnene synes, det er super fedt at komme derud. Både sammen med venner, men også bare når man skal ud og bruge noget energi. Det ender alligevel altid med, at børnene finder nogle, de kan lege med, på en eller anden måde.”
Hermans Hule tilbyder medlemskaber, der giver familier mulighed for at besøge legelandet så ofte, de ønsker. Derudover har medlemmer adgang til andre Hermans Hule-lokationer i Danmark på udvalgte tidspunkter. For dem, der foretrækker enkeltbesøg, er dagsprisen 100 kroner pr. barn, hvor op til to voksne kan ledsage gratis.
For yderligere information om medlemskaber, priser og yderligere, kan man besøge Hermans Hules hjemmeside: hermanshule.dk ydermere kan du følge Hermans Hule i Hjørring egen facebookside her.
Hermans Hule i Hjørring fortsætter med at være et centralt mødested for familier, der søger sjove og aktive oplevelser for deres børn, og med de kommende prisjusteringer sikrer de, at kvaliteten og sikkerheden forbliver i top.