Hele 21 elever fra 10 klasse på Hjørring Private Realskole har netop været på en 3 ugers rejse til Gambia i Afrika. Skolen har efterhånden stor erfaring i dannelsesrejser til Gambia, og man har et fantastisk samarbejde med Anne-Grethe Skolen dernede.
”Vi er meget interesserede i, at udbrede kendeskabet til livet og skolen i Gambia for vores egne elever, og vi har erfaring med at vores elever får en oplevelse for livet. Vi har næsten altid været heldige med at flere foreninger har hjulpet med gaver, og det var også tilfældet iår, hvor blandt andet Vendsyssel FF, Fortuna Hjørring, det tidligere Horne-Hirtshals Håndbold og også Hirtshals Boldklub og Team-Horne Hirtshals har doneret spillertrøjer,” lyder det fra viceskoleleder Henrik Frand Madsen.
En af skolens elever på turen – Frederik Bang Viberg – spiller til daglig i Hirtshals Boldklub, og han havde fået lov til at medbringe en hel del brugte spillertrøjer, da klubbens trøjemand Flemming ”Bølle” Heilesen havde gennemgået lageret.
Politiskoleholdet i Gambia fik glæde af Hirtshals Boldklub-trøjer
“Hirtshals Boldklubs tøj overrakte Frederik til Politiskolens herrehold i Gambia, som består af unge talentfulde spillere fra 18-23 år.Holdet er placeret i den såkaldte ”Liga 2” i Gambia og leverer ind imellem de største talenter til de etablerede hold i den nationale liga i Gambia,” fortæller Team Manager Alpha Badjie fra Gambias politiskole.
”Når spillerne bliver færdige på Politiskolen og får job rundt om i landet, så bliver de ofte spillere eller
trænere i den lokale fodboldklub. De unge mænd får både en uddannelse som politibetjent samt udviklet
deres talent inden for fodbold, som mange unge nyder gavn af i de lokale klubber i hele Gambia,” slutter
Alpha Badjie.