Med knap et halvt hundrede tilskuere på stadion var der en god stemning, da Hirtshals Boldklubs 1. hold med sejren på 2-1 over Brønderslev bragte sig videre i Pokalen.
Efter 48 minutter kom gæsterne ganske vist foran med det første mål på Schlie Arena. Efter 71 minutter udlignede Jesper Ladefoged dog til 1-1 med et flot mål langt ude fra.
Bare 4 minutter senere var det Ronnie Graversen, som med et flot frispark bragte Hirtshals foran 2-1, som også var stillingen ved sidste fløjt på Schlie Arena.
Foto: Kasper Nielsen.