Førsteholdet fra Hirtshals Boldklub skal møde Østervraa IF på Elektrikeren Nord Arene i Sæby. Her kan alt ske.
Taber topholdet Flauenskjold eller spiller uafgjort mod IF Skjold Sæby, mens Hjørring AIK Frem også taber eller spiller uafgjort mod Harken UGF, ja, så skal Hirtshals bare vinde kampen, så er de i Serie 1. Men det bliver nogle hårde kampe lørdag, og så tæt, som det ligger i toppen af stillingen, kan alt ske.
Sidst Hirtshals mødte Østervraa IF, vandt Østervraa IF med 0-2, så der skulle gerne være revance til Hirtshals.
NordsøPostens fotograf er på plads til kampen mod Østervraa IF.