Siden årsskiftet har de danske fiskere landet dybvandsrejer for godt 8 millioner kroner fra Skagerrak mod godt 13 millioner kroner i samme periode sidste år.
Det skyldes, at landingerne har taget et stort dyk fra 471 ton sidste år til 158 ton i år.
Når landingsværdien er faldet mindre end landingerne, skyldes det, at fiskerne har fået markant højere priser for rejerne i år.
Gennemsnitsprisen per kilo har i år været på 52 kroner mod 28 kroner i januar og februar sidste år.
Hirtshals er den havn, hvortil der er landet flest rejer fra Skagerrak. Herefter følger Hanstholm og Skagen.
Kilde: Fiskeri Tidende.