I lighed med tidligere år har Hirtshals Handel & Erhverv (HHE) valgt at køre en julekonkurrence.
– Vi kan se, at interessen for vores konkurrence har været stigende år for år, siger formanden for HHE Tommy Høj,
– Sidste år deltog langt over 2400 i konkurrencen. Jeg tror, interessen er så stor fordi det er nemt at deltage. Hver gang man handler for 100 kroner, får man et klistermærke, man kan sætte på sin samlekupon. Når kuponen er fyldt, kan man aflevere den i den store postkasse, der er opstillet ved HØJ DATA, forklarer formanden for HHE.
Der udtrækkes 27 gavekort a 200 kroner hver uge, og den 22. december trækkes hovedgevinsten, der er på ikke mindre end 12.200 kroner, som udstedes på gavekort.
Målsætningen med konkurrencen er naturligvis at få en større del af kundernes penge lagt i de lokale butikker.
– Det er kunderne rigtig flinke til, men her får de et ekstra incitament til at handle lokalt, slutter Tommy Høj.