Direktør Steen H. Hintze tog fredag imod med et krus god kaffe fra kantinen hos Nordsøen Forskerpark, hvor han og de første to medarbejdere, som er Inger S. Bressay Andersen og Maria Sørensen, har base med Greenport North.
Efter den flotte konference i mandags om Hirtshals Havn 2.0 ville netavisens udsendte, formentlig i lighed med mange andre lokale, meget gerne have Steen H. Hintze til at konkretisere de visioner og mål, der ligger bag etableringen af udviklingsselskabet Greenport North P/S.
For at anskueliggøre sit svar griber Steen H. Hintze tilbage til sit arbejde med etableringen af en lignende platform i Skive ved navn GreenLab. Der er tale om en grøn industripark med blandt andet et nationalt forskningscenter som katalysator for teknologi.
Der havde Steen H. Hintze fra start troen på, at ambitioner i fællesskaber kunne skabe det power shift, som allerede dengang var nødvendigt for, at den grønne omstilling kunne lykkes i Skive. Det skulle ske ved at skabe værdifulde forbindelser mellem såkaldte kerneaktører.
Fra begyndelsen havde de ikke meget andet end visionen og troen samt viljen til samarbejde og så selvfølgelig noget know how at bygge det hele op på, men ikke desto mindre lykkedes det i løbet af en kort årrække at tiltrække nye investeringer på 2,5 milliarder kroner.
Det er i praksis nogle af de samme tanker, der ligger bag oprettelsen af Greenport North. Her blot med den ikke uvæsentlige detalje, at visionerne flugter flot med Hjørring Kommunes vedtagelse af Energiplan 2.0 og ikke mindst den forestående udvidelse med Hirtshals Havn 2.0.
Helt konkret skete det altså med etableringen af udviklingsselskabet Greenport North P/S. Partnerselskabet med fire ejere skal så efterfølgende være katalysator for den grønne omstilling samt vækst for eksisterende og helt nye virksomheder på Hirtshals Havn.
Med den nævnte etablering af et partnerselskab, som vel at mærke indehaves af fire selvstændige aktører, hvoraf to er private, står det nye udviklingsselskab på helt egne ben, idet Steen H. Hintze kun refererer til sin egen bestyrelse på fem personer i Greenport North P/S.
Hvordan udviklingsarbejdet så helt parktisk kan foregå, giver direktøren et godt eksempel på ved at inddrage den omdiskuterede godsbaneterminal øst for Folkeparken i Hirtshals. Her består kunststykket simpelthen i at bringe alle involverede parter sammen om det samme bord.
Det kan nok lyde som noget af et sisyfosarbejde med indlagt gordisk knude, men pointen er da også, at vi nu i flere år har set alternativet, som desværre i den aktuelle sag er, at ingen har formået at få gang i projektet, fordi aktører og interessenter netop ikke er blevet identificeret og dernæst faciliteteret til at få talt konstruktivt sammen.
Når man som netavisens udsendte har tilbragt en times tid i selskab med den lune direktør, er man da heller ikke et sekund det mindste i tvivl om, at han har både spidskompetencerne og evnerne til både at få bragt folk sammen og ikke mindst at få dem til at se værdien af et tæt samarbejde.
For så vidt kan man også sige, at det nye udviklingsselskabs rolle kan sammenlignes med traditionel erhvervsudvikling, men klimaindsatsens politiske krav om en grøn udvikling har ydermere betydet, at der i dag skal så meget mere til end individuel rådgivning og støtte.
Målet frem mod færdiggørelsen af havneudvidelsen er derfor også ambitiøst, idet der ifølge direktøren skal være en signifikant større aktivitet og ditto indtægter til aktører og virksomheder samt jobs til borgere i Hjørring Kommune i almindelighed og i særdeleshed i Hirtshals.
Læs mere om udviklingsselskabet og følg det her: Greenport North
Hintze— Der er rigeligt med såkaldte ” feel good ” ord i dit ordforråd, når projektet skal markedsføres.- Men meget lidt eller intet om den reelle finansering. Hvorfor ??– Billig ” grøn” vindmøllestrøm er i livsvarig eksistenskrise. Støtteanlæg, kabler transformatorstationer m.m. betales over energinet (os) Et biogasanlæg får 55mill i statstilskud til nyetablering og yderligere statstilskud til udvidelse. Og begge dele sker kun fordi staten giver et tilskud på 4 kr/m2 gas- Forbrugerpris er c 2kr. Lbg gas af biogas. Hvordan skal det betales ? Ihvertfald ikke af den såkaldte miljøgevinst.– Biogas består af 80% brint og 20% co2.- Nordsønaturgas af op til 95% brint,propan, butan og resten co” og nox.
Jeg har det ogå lidt blandet med de tilskud. Bønderne skal ikke kunne leve af at producere mere eller mndre fossilt. Det er derimod en god ide, når man nyttiggør restprodukterne.
Jeg har det samme for økologi. Det primære er detg er mere effektivt på de sårbare områder og man måske hjælper dem lidt. Men Jeg synes nu nok det ind imellem er at gå for vidt, når det udover disse områder skal hjælpe, for det bliver rentabelt.
Så som det ligger, så er jeg også kritisk til en opskalering med mindrre man har gjort flere gode opfindelser, så man ikke er i det sædvanlige med, det både giver fossilagtig udledning og er dyrere.
Det er sådan set det samme med klækninger i Hirthals af laks. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om man virkelig har fjernet saltslam og andet godt eller man ligger ganske lavt i renligheden.
jeg ser ikke rigtigt nogen steder, hvor man debatterer helhedsbetragtninger.
Og ja det nordiske elmarked har en række fatale fejl. Markedet skal ikke afgøre, hvilket land strømmen sendes til. Vi skal se på det. Vi giver eller har givet tilskud til det, så hvorfor skal man sælge strøm ud af landet, når nogle ejere kun ser maximeret firmaprofit, fremfor de skal tjene Vores land.
Det er også ret sygt, man end ikke har en ladestanderpolitik og tankemæssigt er totalt bagud, når de mange biler skal have så meget strøm. Faktisk have Jge forestillet mig, Vi forlængst havde en nlangsom ladestander for alle ved hvert hus med langsom opladning, hvor enhver kunne sætte sin ledning til, hvorved man straks blev debiteret på sin konto via stelnummer eller lign.
Vi mangler simplethen at indvælge kompetente folk med overblik. Omvendt – kære Erik Krage – så er det ren dyrehandler Clausen – man nærmest har folkemordet landets mink. Og i samme hjørne med udsætning af mange flere fisk og natur NATURLIGvis end de vande nogensinde har kunnet bære og insistere på det. Og man bliver ved trods alle målinger i nordjylland klart viser tabene sommetider rammer 100%.
I nogle af de helliggjorte vandløb er der ofte ikke engang vand hele året. Og hvad med de andre fisk, dem der lever ganske udmærket, når der næsten hvert år hverken er vand eller ilt i dem. Tyoisk svar: Laks og ørred kan ædes og støtter turisterhvervet. Hvor mange laks og ørred myder man på det grundlag – mange.
Bl.a. Norjylland mangler da arbejdspladser. Her i byen ryger der nu nogle flere boligblokke. Snart skal vi importere udlændinge fra Købehavn og andre steder for at servicere turister.
jeg vil virkelig håbe på Lokallisten tager sig sammen og laver en længere liste over realistiske ønsker for kommunens og landets fremtid. man ser jo heller ikke meget til Venstre bortset fra et Byrådsmøde forleden på HAS.
Og så er Jeg dybt træt af, man kan planlægge den kloakering til at gå så langsomt. Mit gamle Lilholtsgade minder mest om billederne, man ser fra Afghanistan. Få synes at arbejde der. Man kunne godt tro det var Talibanere, der sådan bare skjuler sig lidt eller de lokale i gaden gør sådan lidt selv i smug:( .
Jge har det svært med, Vi både har de 60 tons lastbiler og de tog. Er det ikke lidt mellem 2 stole?