I den forgangne uge har Ditte Gerstrøm Sørensen og Linn Indrestrand i deres respektive stillinger som henhodlsvis Head of Marketing og Head of Fishery & Maritime Services hos Hirtshals Havn taget turen til Blue Fish Expo, som fandt sted i smukke Ålesund i Norge.
Med stort fokus på fiskeri og maritim service er det naturligt for Hirtshals Havn at være til stede på Blue Fish Expo. Den store messe giver den lokale havns to ansatte en mulighed for at møde ligesindede fagfolk inden for lige præcis deres egen branche.

Under messen diskuterede de utallige muligheder og services, som Hirtshals Havn har at byde på, samt præsenterde fiskerierhvervet og de mange virksomheder, der er at finde på havnen.
Alt sammen naturligvis med det mål for øje, at de besøgende på Blue Fish Expo får idnsigt i mulighederne hos Hirtshals Havn.