Hirtshals Inner Wheel arrangerer den 27. februar 2025 en informationsaftenen med fokus på trivsel blandt unge i samarbejde med Skagen Inner Wheel og Headspace.
Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen vil på TV forud for arrangement fortælle om sin opstart af Headspace. Aftenens titel er Sammen om Danmarks unge. Den understreger vigtigheden af involveringen i kampen mod mistrivsel blandt unge.
Mange unge oplever i dag en grad af mistrivsel, der ikke alene berører den unge, men også hele familien bredt, såvel som lærere og andre fagpersoner. Kom derfor og hør, hvordan Headspace giver indsigt i deres arbejde for at forbedre de unges mentale sundhed.
Lokalt er vi så heldig at have en afdeling af Headspace i Hjørring, så selvfølgelig skal informationsaftenen holdes i deres lokaler. Tag eventuelt en ven eller veninde under armen og deltag i den uforglemmelige aften.
Det er som nævnt torsdag den 27. februar kl 19 til 20.30 på Amtmandstoften 2 i Hjørring.
Der er fri entre og bydes på små forfriskninger. Af hensyn til pladser vil arrangørerne gerne have en tilmelding senest den 25. februar på iiw.dk.hirtshals@gmail.com