Hirtshals Kirke foldede sig i aften ud i fuldt flor, da det store smukke rum blev fyldt med smuk musik og sang af Oslo Kammerkor.
– Det fantastisk dygtige kor, under ledelse af en skiftevis dansende eller tilbagelænet dirigent Håkon Daniel Nystedt, lod stemmerne flyde med norske folketoner fra alle kroge af kirken, fortæller diakonimedarbejder Bente Nedergaard Larsen.
– De enkelte sangere bevægede sig rundt i det store rum, sang fra både pulpitur, midtergang og korbue. Tonerne flød nærmest uden ophør. Rent og klart, stille og kraftfuldt, tilføjer diakonimedarbejderen, som i lighed med de gæsterne havde en meget stor oplevelse.
Alle fremmødte i den fyldte kirke takkede da også med stående applaus i lang tid.
Foto: Bente Nedergaard Larsen.