Igennem de sidste par år har Per Windahl Jensen virkelig investeret om ikke blod og tårer, så i hvert fald sved og penge i de gamle bygningers vedligehold og fremtoning hos Hirtshals Kro.
Selv om den historiske bygning allerede fremstår smukt med en ny terrasse og glaspartier med læ ud mod parkeringspladsen samt nye flagstænger, har krofatter alligevel nu entreret med Murermester Jørgen Simonsen.
Murermesteren har med 43 års erfaring og ekspertise i alle slags mureropgaver for både private og erhverv de kompetencer, der skal til for at håndtere renoveringen af så bevaringsværdig en bygning med stor attraktionsværdi for Hirtshals.
Jørgen Simonsen får i denne ombæring renset facadernes gamle murværk samt fuget hist og her, hvorefter bygningen kan få en ny omgang af den karakteristiske farve, som har givet værtshuset og spisestedet tilnavnet Den Gule Kro.
Hatteløft for en af de flotteste bygninger i Hirtshals!