Evida, der driver det nationale gasdistributionsnetværk, har nu kortlagt, hvor kommende CCS- og PtX-anlæg bedst placeres.
Rapporten konkluderer, at otte danske havnebyer er oplagte, fordi der allerede er udviklingsprojekter i gang, som vil betyde stort behov for infrastruktur til brint eller CO2. De otte havnebyer er i prioriteret rækkefølge Hirtshals, Hanstholm, Aalborg, Hobro, Skive, Trekantområdet, København og Esbjerg.
I Hirtshals, hvor man arbejder med at optimere rammebetingelser og værditilbud på Hirtshals Havn gennem nye grønne energiløsninger, sektorkobling og cirkulær økonomi, er CEO Steen Hintze fra Greenport North meget begejstret:
– Det er lige det, der skal til. En national infrastruktur for brint og CO2 er en vigtig forudsætning for at gøre Hirtshals til et knudepunkt for produktion og forbrug af grøn brint til fremtidens brændstoffer gennem PtX. Såvel infrastrukturen til brint og CO2 som den grønne strøm fra vindmøller er afgørende for realisering af planerne om at gøre Hirtshals Havn til Europas grønneste havn, siger han.
Hirtshals Havn er er en del af hovednettet i EU’s transeuropæiske transportnetværk, og der går årligt omkring 700.000 personbiler og 150.000 lastvognstrailere med gods gennem havnen.
– Omstillingen af den store trafikmængde til grønne brændstoffer vil ikke alene betyde et væsentligt bidrag til den nationale klimamålsætning. Ambitionen om produktion af metanol i størrelsesordenen 100 mio. liter om året vil også give en årlig omsætning på 5 mia. kr. i Hjørring Kommune, slutter Steen Hintze.
Evidas rangering af de otte danske havnebyer kan læses her: Hele Nordsøen på grøn energi
Hvor er det lokale element i dette. Både fjernvarmenettet i Hjørring og Hirtshals kan mindst lige så nemt producere brint ved de kommunale varmeselskaber.
Derved kan man udfase gas og have Vores eget, så Vi er sikret faste lave priser for den del, der idag er på det/e net.
Kravet er selvfølgelig, der kommer fx 2 store møller havnært eller måske 5 lidt længere inde i hirthals delen.
I Hjørring er det lidt mere kompliceret, for man har jo affaldsforbrændingen, der jo vil brænde stadigt mindre af.
Så en 6 landmøller øst for byen og en masse solceller er nok en passende størrelsesorden.
Man glemmer jo i alt for meget. at det er store selskaber og deres aktionærer, som snupper det meste af besparelsen.
Det er jo ikke mig, der har fået en grille. Kommunerne er blevet forpligtet til selv at skaffe sig passende forbedringer.
Så mine bemærkninger skal ikke ses som en erstatning til det ovennævnte projekt. Mine bemærkninger om dette og dets energiproduktion går på, at det slet ikke er udviklet, så det berettiger til noget i så stor skala garneret med mange millioner i stats støtte.
Andre ting at støtte er simpelthen vigtigere. Her skal de allerede udviklede, der giver store besparelser komme først. Der er jo tale om en årelang investering.
På den måde får man både overskud ved lavere priser og udviklet de mere komplicerede løsninger, så de er sikre og billigere kort.
De er trættende at høre, at disse omstillinger er dyre og uha da da, når man ikke høster de gode og garanteret sunde frugter først.